Back to search
Forsvaret Linkedin · Posted 21d ago

Kommunikationssikkerhedsspecialister til håndtering af kryptosikkerheden ved 3. Air Defence Group på Flyvestation Tirstrup

Aarhus

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Har du interesse for kommunikationssikkerhed og motiveres du af at arbejde med kritiske sikkerhedsfunktioner, hvor præcision, ansvarlighed og systematik er afgørende?

Så er det måske dig, vi søger som kommunikationssikkerhedsspecialist, i rollen som kryptokustode, til håndtering af kryptosikkerheden ved Air Defence Wing på Flyvestation Tirstrup.

Som kryptokustode bliver du en vigtig del af Air Defence Wings kommunikationssikkerhed. Du får en central rolle i den daglige kryptosikkerhed og bidrager til, at myndighedens kryptomateriel og kryptonøgler håndteres, beskyttes og forvaltes korrekt.

Dit arbejde er en vigtig del af fundamentet for sikker kommunikation og dermed for Air Defence Wing’s evne til at løse sin operative opgave.

Om os

Air Defence Wing løser en unik opgave som er med til at beskytte Danmark og bidrage til NATO’s kollektive forsvar.

Vi løser vores opgave mens vi opbygger og styrker robustheden. Det kræver teknisk ekspertise, det nyeste udstyr, et stærkt professionelt fællesskab, samt soldatermæssige færdigheder. Derfor uddanner og træner vi, for at sikre, at vi er klar, når Danmark og vores allierede kalder.

Vi opbygger med pionerånd og omstillingsparathed. Vi arbejder hurtigt og professionelt – med ansvarlighed, hastighed og sikkerhed som fundament. Vi vil være en god, tryg og spændende arbejdsplads, samtidig med at vi leverer kampkraft.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde i en wing, der spiller en central rolle i implementeringen og driften af Danmarks nye luftforsvarssystemer.

Som kryptokustode får du en vigtig funktion inden for Air Defence Wing’s kommunikationssikkerhed. Du bliver en del af arbejdet med at sikre, at kryptomateriel og kryptonøgler forvaltes korrekt og i overensstemmelse med gældende nationale og internationale bestemmelser.

Stillingen kræver høj grad af ansvarlighed og systematik. Du arbejder med sikkerhedskritiske opgaver, hvor korrekt håndtering, præcision og dokumentation er afgørende.

Du får samtidig mulighed for at være med til at opbygge og udvikle kryptosikkerheden omkring en af Forsvarets nye operative kapaciteter.

Som en del af funktionen samarbejder du tæt med andet kryptopersonel og relevante fagpersoner og bidrager til at sikre en robust og velfungerende kryptosikkerhed.

Du Bidrager Blandt Andet Ved At

  • Håndtere modtagelse, afsendelse, opbevaring og udlån af kryptobeholdning i samarbejde med øvrigt kryptopersonel.
  • Forestå og dokumentere destruktion af kryptonøgler og kryptomateriel.
  • Udarbejde og gennemføre den nødvendige kryptorapportering vedrørende myndighedens kryptobeholdning.
  • Sikre systematisk og korrekt dokumentation af myndighedens kryptoforvaltning.
  • Bidrage til at udvikle og vedligeholde lokale procedurer og arbejdsgange inden for kryptoforvaltning.
  • Bidrage til, at kommunikationssikkerheden understøttes gennem en robust og professionel kryptoforvaltning.
  • Samarbejde med relevante nationale og internationale samarbejdspartnere inden for dit fagområde.
  • Bidrage til at identificere og håndtere udfordringer inden for kryptoforvaltningen og løbende forbedre arbejdsgange og processer.

Du får en selvstændig rolle med et stort ansvar og skal kunne planlægge og prioritere dine opgaver, samtidig med at du arbejder tæt sammen med andet kryptopersonel og relevante fagpersoner.

Afhængigt af din baggrund og erfaring vil du få den nødvendige introduktion, uddannelse og kompetenceudvikling for at kunne varetage funktionen.

Det er en stilling for dig, der motiveres af at have ansvar for en vigtig funktion, arbejde med kritiske sikkerhedsopgaver og være med til at sikre, at fundamentet for sikker kommunikation er på plads.

Om dig

Du kan have en militær eller civil baggrund.

Du kan være seniorsergent med erfaring inden for den militære sikkerhedstjeneste og have gennemført en Militær Akademiuddannelse (MAU) eller tilsvarende. Er du oversergent med relevante faglige kompetencer og/eller i gang med MAU, opfordres du ligeledes til at søge.

Du kan også have en civil administrativ eller faglig baggrund og trives i en stilling, hvor du arbejder selvstændigt med opgaver, der kræver høj grad af ansvarlighed, præcision og fortrolighed.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kryptoforvaltning, kommunikationssikkerhed, informationssikkerhed eller andre områder, hvor korrekt håndtering af sikkerhedskritisk materiel og dokumentation er afgørende.

Du behøver dog ikke nødvendigvis allerede at være uddannet kryptokustode. Det vigtigste er, at du har den rette tilgang til opgaven og lyst til at udvikle dig inden for kommunikationssikkerhed og kryptoforvaltning. Du vil få den nødvendige uddannelse og oplæring for at kunne varetage funktionen.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og systematisk.
  • Er omhyggelig og har sans for detaljer.
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt fagligt samarbejde.
  • Har en sund kritisk sans og reagerer, hvis noget ikke stemmer.
  • Kan håndtere opgaver og informationer med den nødvendige fortrolighed og ansvarlighed.
  • Har lyst til at lære og udvikle dig fagligt.
  • Kan kommunikere og samarbejde professionelt med forskellige faggrupper.

Du trives med opgaver, hvor kvalitet og korrekthed er afgørende, og hvor der ikke må gås på kompromis med procedurer og sikkerhed.

Samtidig er du nysgerrig og har lyst til at forstå, hvordan dit fagområde understøtter den samlede operative opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være på flyvestation Tirstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt & ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Air Defence Wings sikkerhedschef Kasper Høgedal på telefon 7285 0012.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail [email protected] .

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2026, og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search