Back to search
NRGi Linkedin · Posted 23d ago

Asset Manager til vindmøller

Aarhus

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Vil du stå i spidsen for driften af vores vindmølleportefølje og være med til at sikre maksimal værdi af grøn energi? Som Asset Manager hos NRGi Renewables får du en central rolle i at optimere drift, økonomi og samarbejder på tværs af vores voksende portefølje af vedvarende energianlæg.


Hvem er vi

NRGi Renewables er en af Danmarks førende aktører inden for udvikling, opstilling og drift af landbaserede vedvarende energianlæg. I dag driver vi 72 vindmøller og to solcelleanlæg samt et batterianlæg under opførelse – og vi har flere projekter på vej. Vi arbejder for at sikre en robust og bæredygtig elforsyning, der er både grøn og stabil for Danmark.


Jobbet

Som Asset Manager får du det overordnede ansvar for den administrative, kontraktuelle og driftsmæssige opfølgning på NRGi Renewables’ vindmøller i drift. Du bliver bindeled mellem serviceleverandører, interne interessenter og eksterne samarbejdspartnere og sikrer, at aftaler, budgetter og rapportering følges systematisk og rettidigt.


Du får adgang til professionelle værktøjer til analyse af porteføljens drift og performance og skal kombinere dataindsigter med koordinering og interessenthåndtering for at sikre høj driftstilgængelighed og optimal økonomi.


I rollen vil du have reference til vores Head of Asset Management, som bliver din nærmeste sparringspartner i forhold til planlægning, opfølgning og udvikling af vores asset management-aktiviteter. Din daglige kontaktflade vil i stor udstrækning være med eksterne samarbejdspartnere og leverandører.


Dine ansvarsområder:

Kontrakter og interessenter

  • Kontraktstyring og opfølgning på serviceleverandører
  • Daglig dialog og koordinering med myndigheder, lodsejere, medejere, leverandører, el-handelsselskaber og forsikringsselskaber
  • Håndtering af forsikringssager og forsikringsadministration


Drift og data

  • Monitorering, dokumentation og dataanalyse af vindmølleporteføljens drift og performance
  • Udarbejdelse af løbende drifts- og ledelsesrapportering
  • Koordinering og vedligeholdelse af beredskabs- og dokumentationsgrundlag for større vindmølleprojekter


Økonomi og kommerciel optimering

  • Budgetopfølgning, økonomisk overblik og afvigelsesanalyser
  • Sikring af administrativ og kommerciel optimering i samarbejde med tekniske partnere
  • Ad hoc-administrative opgaver i forbindelse med projekter under udvikling samt opkøb af vindmøller i drift

Din profil

Vi forestiller os, at du har en teknisk, administrativ eller kommerciel uddannelsesbaggrund og trives i en rolle med struktur, overblik og mange snitflader. Du arbejder metodisk og løsningsorienteret, er grundig i opfølgning og dokumentation og formår at prioritere arbejdsopgaver og ressourcer, så de vigtigste indsatser får den nødvendige opmærksomhed. Du motiveres af at sikre, at aftaler, budgetter og processer fungerer i praksis og skaber værdi for forretningen.


Erfaring fra energi-, projekt- eller driftsorienterede miljøer er en fordel, men det vigtigste er din evne til at koordinere, skabe fremdrift og håndtere mange interessenter professionelt. Du formår at skabe gode relationer, tager ansvar for opgaverne og har et godt drive.


Vi tilbyder

Som en del af NRGi Renewables bliver du en vigtig del af et erfarent team på 25 medarbejdere, der arbejder for den grønne omstilling.


Vi tilbyder et samarbejdsorienteret miljø med gode udviklingsmuligheder og attraktive vilkår – herunder pension, sundhedsforsikring og adgang til medarbejderfordele som rabat på el, fitness og ordninger, der understøtter trivsel og balance i hverdagen.


Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Asset Management Kasper Siig Hausted på 22 88 42 87.


Vi ser frem til at høre fra dig.


Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search