Løsningsarkitekt - Azure & Hybrid Cloud
Indexed description
Vil du være med til at sætte retningen for en moderne og robust IT-infrastruktur – og samtidig sikre, at løsningerne fungerer i praksis?
Actief Hartmanns søger for Kredsløb søger en erfaren Løsningsarkitekt, der kan være med til at udvikle og videreudvikle virksomhedens infrastrukturplatform på tværs af Microsoft Azure, on-prem og hostede miljøer.
I stillingen får en central rolle i arbejdet med arkitektur, platform governance, sikkerhed og stabil drift. Du bliver samtidig en vigtig teknisk sparringspartner for både kolleger, forretningen og eksterne leverandører.
Det er en rolle for dig, der kan løfte blikket og tænke langsigtet, men som samtidig har en stærk teknisk forståelse og interesse for, hvordan løsningerne faktisk bliver implementeret og drevet.
Dit ansvar
Som Løsningsarkitekt får du ansvar for at sætte retning og skabe sammenhæng på tværs af Kredsløbs infrastruktur.
Du kommer blandt andet til at:
- Designe og videreudvikle hybride infrastrukturløsninger på tværs af Azure, on-prem og hostede miljøer
- Udarbejde HLD/LLD, referencearkitekturer og tekniske standarder
- Sætte retning for Azure platform governance og etablere relevante policies, standarder og guardrails
- Arbejde med identitet, adgangsstyring og sikkerhed, herunder Entra ID/IAM
- Sikre, at logging, monitoring og observability tænkes ind allerede i designfasen
- Have ansvar for den tekniske retning inden for overvågning, dashboards, alarmering og runbooks
- Bidrage til udvikling og videreudvikling af 24/7 beredskab og incident response
- Sikre, at arkitekturen understøtter stabil og effektiv drift – driftsbarhed-by-design
- Bidrage til standardisering og automatisering gennem f.eks. Terraform, Bicep og CI/CD
- Samarbejde med interne teams og eksterne leverandører om implementering, drift og videreudvikling
Du bliver dermed bindeleddet mellem arkitektur, teknik og drift og får mulighed for at påvirke, hvordan Kredsløbs infrastruktur skal udvikle sig fremadrettet.
Din faglige profil
Vi forestiller os, at du har en solid teknisk baggrund og typisk 7-12+ års erfaring med infrastruktur, cloud, arkitektur eller tilsvarende.
Du har arbejdet med komplekse IT-miljøer og har erfaring med at tage arkitektur- eller platformansvar. Det vigtigste er, at du har stærk erfaring med Azure og hybrid cloud og kan omsætte forretningsmæssige og tekniske behov til robuste og skalerbare løsninger.
Vi forventer, at du har erfaring med:
- Azure-arkitektur og hybrid cloud – Azure kombineret med on-prem/hostede miljøer
- Design af skalerbare infrastrukturløsninger, HLD/LLD og referencearkitekturer
- Cloud governance og sikkerhed, herunder Entra ID, IAM, policies og guardrails
- Infrastruktur i større eller komplekse enterprise-miljøer
- Monitoring, observability og teknisk overvågning
- Incident management og gerne erfaring fra driftskritiske eller 24/7-miljøer
- Infrastructure as Code, f.eks. Terraform eller Bicep
- CI/CD og Git-baserede workflows
Hvem er du?
Du er struktureret og metodisk og tager naturligt ejerskab for dine opgaver og løsninger.
Du kan navigere i komplekse miljøer med mange interessenter og er god til at skabe sammenhæng mellem forskellige tekniske områder. Samtidig kan du kommunikere komplekse tekniske problemstillinger på en måde, der giver mening for både teknikere, forretningen og leverandører.
Du er pragmatisk og løsningsorienteret. For dig handler god arkitektur ikke kun om at vælge den rigtige teknologi, men om at skabe løsninger, der kan implementeres, driftes og udvikles over tid.
Du trives med ansvar og har både blik for helheden og forståelse for detaljen. Du behøver ikke selv sidde med alle hænderne nede i teknologien hele tiden, men du har den tekniske tyngde til at udfordre løsninger, træffe beslutninger og være en stærk sparringspartner.
En rolle med indflydelse
Som Løsningsarkitekt hos Kredsløb får du mulighed for at få reel indflydelse på udviklingen af en vigtig del af virksomhedens IT-infrastruktur.
Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem arkitektur, Azure, hybrid cloud, governance, sikkerhed og drift og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle måden, Kredsløb arbejder med både platform, overvågning og driftsberedskab på.
Om Kredsløb
Kredsløb A/S arbejder med løsninger, der understøtter fremtidens bæredygtige energi-, varme- og genbrugsløsninger. Ambitionen er klar: at være blandt de førende i den grønne omstilling.
Kredsløb A/S er en forsyningsvirksomhed, der arbejder ambitiøst med målet om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi. Hos Kredsløb A/S får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får et job med mening, hvor det du laver, påvirker fremtiden for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Kredsløb A/S har fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt og kan tilbyde et bredt og højt fagligt miljø.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search