Back to search
Alvibra A/S – your specialist in vibration technology Linkedin · Posted 21d ago

Mechanical Design Engineer

Horsens Municipality

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Mekanisk konstruktør


Har du en passion for at lede dine egne mekaniske projekter fra den første skitse til den endelige test? Motiveres du af at skabe specialiserede maskiner til kendte OEM-kunder i hele verden? Og drømmer du om at blive en del af en nichevirksomhed med en klar vision, hvor kvalitet og langvarige kundeforhold er i fokus? Så kan denne unikke jobmulighed hos Alvibra A/S være det helt rigtige match for dig.


Måske lige præcist dit drømmejob:


Som mekanisk konstruktør hos Alvibra A/S vil du være med lige fra udviklingen til udførelsen af praktiske tests og inspektion af specialiserede vibrationssigter og vibrationstransportører. Du kommer til at have din dagligdag på Alvibras lokation i Horsens, hvor du vil arbejde tæt sammen med et mindre teknisk team bestående af konstruktører, indkøb og teknisk salg. Du får ansvaret for dine egne projekter, og du er med hele vejen og trives med dette.


Du kan bl.a. se frem til:

· Projektorienteret konstruktionsarbejde i Inventor og Vault

· Oprettelser af styklister i Inventor og Uniconta (ERP), samt koordinering med indkøb

· Deltagelse i planlægning af projekter med både interne ressourcer og eksterne leverandører

· Styring af dokumentation på indkøbte dele og materialer i samarbejde med indkøb

· Gennemførelse af tests, godkendelse af maskiner og udarbejdelse af kundedokumentation

· Udvikling og optimering af konstruktioner med fokus på omkostninger og stress-/styrkeberegninger


Du får succes, hvis du er:


En engageret konstruktør, der kan holde mange bolde i luften, samtidig med at du er omhyggelig og struktureret med dine opgaver. Du trives i et mindre, teknisk team med en afslappet og til tider humoristisk omgangstone.


Det forventes, at du:

· Har en praktisk baggrund som smed, rejsemontør eller lignende med efterfølgende mekanisk konstruktør, teknisk designer, industritekniker, produktionsteknolog uddannelse med erfaring – eller mekanisk ingeniør.

· Har teknisk indsigt fra lignende industri

· Har erfaring med statiske styrkeberegninger

· Er pænt flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt


Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med eller godt kendskab til svejsning, laser og buk i rustfrie materialer. Ligeledes er det et plus, hvis du har kendskab til hygiejnisk design fra fødevarebranchen. Erfaring med ERP-systemerne C5 eller Uniconta samt Inventor eller andre CAD-værktøjer er også en stor fordel.


Om Alvibra A/S


Alvibra A/S er en dansk virksomhed beliggende i Horsens, men de er samtidig en meget international virksomhed med 30 års erfaring inden for vibrationsteknologi. Alvibra er leverandør af maskiner, hvor de designer og får maskinerne produceret til primært mejeri- og fødevareindustrien, ofte til mælkepulver- proceslinjer, men også til andre industrier som tørfoder, fødevarer, industrielle formål, insektprotein, medicinal- og bioprotein-industrien. Virksomheden er ejet af Grundtvig Invest og drives af en mindre projektorienteret teknisk organisation. Virksomheden varetager primært projektsalg, konstruktion og levering af kundespecifikke vibrationssigter og vibrationstransportører. Alvibra prioriterer at opbygge gode, solide og langvarige kunderelationer. Se mere på www.alvibra.com


Ansøg nu:

Hvis stillingen har fanget din interesse, så send meget gerne din ansøgning og CV til Direktør Per Albæk. Connect via LinkedIn eller på email: p a @ a l v i b r a . c o m

Vi ser frem til at høre fra dig.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search