Skarp kommunikatør med flair for SoMe
Indexed description
Skriver du overskrifter, der kan koge store historier ned til få ord? Har du sans for digital æstetik? Og vil du være med til at omsætte udviklingen på forsvarsområdet til klar og visuel kommunikation? Så er det måske dig, vi leder efter som ny kollega i Forsvarsministeriets kommunikationsenhed.
Om stillingen
Forsvarsministeriets ofte skriftbårne kommunikation skal have et visuelt løft. Derfor søger vi en kommunikationsmedarbejder, der kan formidle i en kombination af tekst, billeder, grafik, video, landkort eller andre kreative måder at synliggøre vores arbejde.
Som kommunikationsmedarbejde kommer du tæt på de politiske processer i Forsvarsministeriet og er med til at sikre formidlingen af nogle af de vigtigste politiske og samfundsmæssige dagsordener.
Du ser den klare fortælling, når du gør Forsvarsministeriets ofte komplekse sager til indhold på SoMe, faktaark til hjemmesiden eller nyheder til medarbejderne. Og du ved, hvilke greb og tendenser, algoritmen belønner på de forskellige sociale medieplatforme.
Stillingen er centralt placeret i ministeriet, så du får en omskiftelig og spændende hverdag med højaktuelle og forskelligartede opgaver. Det omfatter både idéudvikling og produktion af konkrete produkter såvel som planlægning og koordinering af kommunikation på tværs af ministerområdet og i tæt samspil med de faglige eksperter inden for forsvarsområdet.
Dine Opgaver Vil Blandt Andet Være At
- Understøtte formidling af tal, fakta og analyser på Forsvarsministeriets område, herunder visuelt
- Producere opslag, stories og korte reels til Instagram og Facebook
- Planlægge og koordinere indhold med øvrige kommunikationsfolk og de faglige eksperter
- Understøtte koordineringen af kommunikationsaktiviteter i tæt samarbejde med Forsvarsministeriets myndigheder.
- Bidrage til at udvikle Forsvarsministeriets visuelle kommunikation i tråd med aktuelle trends
Om os
Stillingen er placeret i Minister- og Ledelsessekretariatet i enheden for Kommunikation, hvis daglige arbejde ledes af en souschef. Udover souschefen arbejder der tre andre kommunikationsrådgivere og en grafiker i enheden, der alle referer til vicedirektøren for Minister- og Ledelsessekretariatet. Du og dine kollegaer i kommunikation løser opgaver i tæt samarbejde med de øvrige kontorer i Forsvarsministeriet. Særligt enheden for Presse, som også bidrager til kommunikationen på SoMe som led i den daglige pressehåndtering.
Vi er topmotiverede, holder af at arbejde (og snakke og grine) sammen og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet.
Om dig
Du har for eksempel en kommunikationsfaglig, journalistisk eller digital baggrund og erfaring med visuel kommunikation. Du kan producere indhold med modtagerne i fokus uden at gå på kompromis med det faglige indhold – og du får energi af at få enderne til at mødes.
Derudover Forestiller Vi Os, At Du
- Formulerer dig klart og præcist på skrift
- Kan vinkle komplekse sager til letforståelige budskaber
- Kan producere video, infografik og tekstopslag i tråd med principper og trends på SoMe
- Arbejder i Canva og Adobe-pakken
- Har et stærkt blik for detaljen, både æstetisk og faktuelt
- Trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor der er mange holdninger til det, du producerer
- Tager ansvar for at drive processer for kommunikationsaktiviteter samt produkter frem
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Toke Rasmussen på tlf. 32 66 59 91.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Astrid Date på tlf. 23 24 45 88.
Ansøgningsfrist den 21. september 2026.
Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning, relevante eksamensudskrifter samt eksempler på tidligere produceret indhold via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search