Senior Platform Engineer til Infrastrukturplatform i DR Teknologi
Indexed description
Du bliver en del af teamet bag DR's Infrastrukturplatform: DR's fælles, Kubernetes-baserede hybrid- og multicloud-fundament for drift og forvaltning af applikationer på tværs af on-premise infrastruktur og cloud. Platformen har eksisteret siden 2018 som en DevOps-orienteret self-service toolchain til alle udviklere, der leverer software til dr.dk, DR's apps og andre dele af DR's teknologiorganisation.
Platformen som produkt
Vi tænker platformen som et produkt, ikke bare infrastruktur. Det betyder, at vi leverer klare kapabiliteter som services til vores interne kunder, med fokus på selvbetjening, gode defaults og en god udvikleroplevelse. Vi har fravalgt store "one-stop" løsninger og sammensat en fleksibel platform, hvor vi som udgangspunkt vælger open source og CNCF-projekter, suppleret med managed services, hvor det giver mening. Den tilgang har givet os stor selvbestemmelse, robuste løsninger og, vigtigst af alt, høj brugertilfredshed blandt de teams, der bygger ovenpå platformen.
Vi er midt i en større modernisering af platformen. Senest er vi i gang med at flytte vores Kubernetes-clustre fra GKE til en Talos-baseret løsning, som giver os mere kontrol, mindre afhængighed af den enkelte cloudleverandør og et bedre udgangspunkt for digital suverænitet.
Når hele Danmark ser med
Platformen er et vigtigt fundament for, at DR kan indfri sine strategiske mål: DR skal nå 9 ud af 10 danskere hver uge og 5 ud af 10 danskere digitalt hver dag. Det stiller krav til den infrastruktur, der leverer indholdet, og det er der, du kommer ind i billedet.
dr.dk er et af Danmarks største websites med over 100 millioner månedlige sidevisninger og 600-700.000 daglige besøgende. Når der er tryk på, håndterer vores clustre op mod 10.000 requests/sek., og betydeligt mere trafik rammer vores CDN. Vores tv- og radiosektioner leverer enorme mængder data døgnet rundt, og der stilles helt særlige krav til respons- og oppetid på dr.dk , samtidig med at vi skal kunne udvikle og udgive nye funktioner hurtigt. Det giver spændende og krævende tekniske udfordringer for teamet.
Ansvar og arbejdsopgaver
- Videreudvikling og drift af vores Kubernetes-baserede containerplatform, herunder et igangværende skift fra GKE mod Talos clustre
- Udbygning af self-service-kapabiliteter i platformen, herunder golden paths og guardrails, der gør det nemt og sikkert for udviklingsteams at bruge platformen
- Deklarativ infrastrukturstyring og GitOps-baseret deployment på tværs af cloud og on-prem
- Samarbejde med vores edge/CDN-team omkring den løsning, der driver dr.dk, herunder Akamai-integrationer og performance på tværs af platformen
- Support og sparring med vores udviklingsteams, når de skal i gang på platformen eller tage nye kapabiliteter i brug
- Deltagelse i teamets supportturnus, en uge ad gangen ca. hver sjette uge, med de indkommende henvendelser fra udviklingsteams inden for normal arbejdstid
- Bidrage til at gøre sikkerhed, observability og driftbarhed til en naturlig del af hverdagen
- Udarbejdelse og videreudvikling af mindre custom services
- Dybdegående erfaring med Kubernetes og containerorkestrering, samt kendskab til CNCF-landskabet
- Terraform, OpenTofu, Crossplane eller tilsvarende værktøjer til Infrastructure as Code og deklarativ infrastrukturstyring
- ArgoCD eller tilsvarende GitOps-baseret continuous delivery
- Nginx, Kong, Cilium eller tilsvarende til netværk og connectivity i Kubernetes
- Grafana, Prometheus/Mimir, Loki, OpenTelemetry eller tilsvarende observability-stack med metrics, logs og traces
- Solid programmeringserfaring, gerne i Golang
- Google Cloud, AWS, Azure eller tilsvarende public cloud
- vSphere, bare-metal eller tilsvarende on-premise infrastruktur
- GitHub Actions eller tilsvarende CI/CD-værktøjer
- Backstage eller tilsvarende internal developer portal og self-service udvikleroplevelser
- HashiCorp Vault, Kyverno eller tilsvarende governance- og sikkerhedsværktøjer
- Du er nysgerrig og holder dig opdateret på et felt, der flytter sig hurtigt
- Du vil forstå teknikken bag, ikke kun bruge den
- Du kan forklare tekniske valg for udviklingsteams og kolleger, der ikke er platformseksperter
- Du trives med tæt samarbejde og sparring, og du har lyst til at hjælpe andre teams godt i gang på platformen
- Du er pragmatisk og har blik for, hvad der reelt skaber værdi for de teams, der bruger platformen
- Du trives i og bidrager til et godt sammenhold i teamet
Teamet
Du bliver en del af et team bestående af en 7 kollegaer. Vi er en del af IT Infrastrukturområdet og samarbejder tæt med andre teams i afdelingen, herunder sikkerheds-, netværks-, storage- og serverteams, samt koordinerer den overordnede retning for Infrastrukturplatformen sammen med Enterprise Architecture.
Sådan arbejder vi
I teamet arbejder vi agilt i et Scrum-setup i Jira og forbedrer løbende både processer og komponenter. Til dagligt taler vi dansk, mens dokumentation og leverandørmøder ofte er på engelsk.
Vi lægger vægt på, at vores kolleger udvikler sig personligt og fagligt. Platformsområdet flytter sig hurtigt, og med den strategiske satsning på en fælles platform er der god opbakning til, at vi følger med: konferencer, certificeringer og tid til at sætte sig ind i nye teknologier.
DR er en familievenlig arbejdsplads med en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Du får arbejdsplads i DR Byen i København. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, aftalt i teamet, så vi er på kontoret de samme dage.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Kristensen på [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund, til at søge.
Ansøgningsfristen er den 30 september. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side.
Det bemærkes, at du i forbindelse med ansøgningsprocessen kan blive bedt om at fremvise straffeattest samt eventuelt skal gennemgå en sikkerhedsgodkendelse som led i din ansættelse.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search