Back to search
Inspari A/S Linkedin · Posted 5d ago

Operations Support Engineer

Aarhus Municipality

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Vil du være med til at holde vores kunders data-, AI- og platformmiljøer kørende – og lære af nogle af branchens dygtigste undervejs?


Vi søger en nysgerrig og struktureret Associate til vores Service Delivery-team. Du får en fod inden for drift af moderne dataplatforme fra dag ét, med erfarne kolleger tæt på og en klar oplæring i vores runbooks og processer.


Service Delivery holder kundernes data-, AI- og platformmiljøer kørende – pålideligt, kontinuerligt og i stor skala. Teamet håndterer incidents, driver problemløsning frem mod systemiske fixes frem for gentagne workarounds, automatiserer driftsopgaver og bruger AI-agenter til at forbedre svartid og servicekvalitet.


Som Associate bliver du en del af den daglige drift af kundernes dataplatforme og indgår i vores supportvagt kl. 07:00-17:00, hvor du håndterer standardincidents efter godkendte runbooks under vejledning fra erfarne kolleger.


Din rolle hos Inspari

Som Associate Operations Engineer er du med til at sikre, at kundernes dataplatforme kører stabilt og forudsigeligt. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger og tager gradvist mere ansvar, efterhånden som du bliver tryg i rollen.


Du kommer blandt andet til at:

  • Overvåge alerts og håndtere standardincidents inden for scope ved hjælp af godkendte runbooks.
  • Udføre restarts, re-runs og validering af data loads og refreshes.
  • Bruge AI til at opsummere incidents, give forslag til runbook-opdateringer og fremskynde log-analyse – altid med validering, før noget output bruges aktivt.
  • Dokumentere fund og bidrage til løbende forbedring af runbooks og known-issues.
  • Eskalere korrekt med tydelig kontekst og evidens, når en sag ligger uden for scope.
  • Give klare skriftlige opdateringer i tickets, Teams og mail efter en simpel struktur (Hvad er der sket / Status nu / Næste skridt / Ansvarlig) og sikre gode overdragelser, så den næste kollega kan fortsætte uden at miste kontekst.
  • Deltage aktivt i supportvagten kl. 07:00-17:00


Sådan bliver du en succes i rollen

  • Du håndterer standardincidents og service requests konsekvent og korrekt ved hjælp af etablerede runbooks.
  • Du leverer klar dokumentation og gode overdragelser, som gør det nemt for kolleger at tage over.
  • Du bruger AI-værktøjer ansvarligt – med fokus på korrekthed, ingen misbrug af følsomme data og altid validering før handling.
  • Du deltager pålideligt i supportvagten med forudsigelig udførelse og tydelige overdragelser.


Din profil

Denne rolle er skabt til dig, der er tidligt i din karriere. Du behøver ikke have en lang erfaring i bagagen – bare en solid teknisk grundforståelse og lyst til at lære. Rollen giver dig et bredt indblik i drift af moderne dataplatforme og kan være et naturligt afsæt til videre specialisering inden for fx AI, data platform eller platform engineering.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en grundlæggende forståelse af dataplatforme, databaser og cloud-teknologier – gerne med kendskab til Microsoft Azure, SQL, Power BI, Fabric, Databricks eller lignende.
  • Har stærke analytiske evner og kan fejlfinde struktureret.
  • Kommunikerer klart med både kunder og tekniske kolleger.
  • Arbejder struktureret med incidents, opgaver og dokumentation.
  • Tager ejerskab for mindre tekniske opgaver og følger dem til dørs.
  • Har gode engelsk- og tyskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.


Derudover er du nysgerrig, proaktiv og har lyst til at lære. Du har en stærk ansvarsfølelse, er serviceminded og trives med direkte kundekontakt. Du kan holde hovedet koldt, når flere sager kører samtidig, og du er ikke bange for at spørge og lære af erfarne kolleger, mens du gradvist tager mere ansvar.


Hvad vi tilbyder

Hos Inspari bliver du en del af et ambitiøst konsulenthus med stærk specialisering inden for data og AI og komplekse opgaver hos enterprise-kunder.


Du får blandt andet:

  • En struktureret oplæring i vores runbooks, processer og vidensystemer
  • Tæt sparring med erfarne kolleger i Service Delivery og på tværs af Platform Engineering og Data Platform-teams
  • Mulighed for at arbejde med AI-værktøjer som en naturlig del af driften
  • En klar vej til mere ansvar og faglig udvikling, efterhånden som du vokser i rollen
  • Certificeringsforløb, der klæder dig på fagligt
  • En kultur præget af høj faglighed, ansvar, samarbejde og Heartwork


Lokation

Du vil være tilknyttet vores kontor i Lystrup (Aarhus) eller Kgs. Lyngby (København), hvor arbejdet foregår i en hybrid model mellem kontoret og hjemmearbejde.


Rejseaktivitet

Rollen indebærer en vis rejseaktivitet, som planlægges løbende i samarbejde med dig.


Ansøg nu

Hvis rollen matcher din erfaring, faglige profil og det ansvar, du ønsker fremover, glæder vi os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search