Back to search
Altandetlige.dk Linkedin · Posted yesterday

Analytiker til undersøgelser af store investeringsprojekter i Rigsrevisionen

Copenhagen

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Vil du være med til at følge op på, om Folketingets beslutninger bliver til virkelighed? Ønsker du et job, hvor der er mulighed for faglig fordybelse, og hvor du er med til at designe og udarbejde Rigsrevisionens undersøgelser på et vigtigt samfundsøkonomisk område? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Når du arbejder med undersøgelser i Rigsrevisionen, er fokus rettet mod, om Folketingets beslutninger føres ud i livet. Vi ser også på, om forvaltningen i ministerier, styrelser, statslige institutioner og regioner er effektiv. De større undersøgelser afrapporteres som beretninger til Statsrevisorerne. Det tager som regel 9-12 måneder, fra undersøgelsen starter, til beretningen offentliggøres. Undersøgelserne gennemføres i små projektteams.

Du vil blive ansat i 15. kontor, hvor vi har særligt fokus på byggeprojekter, større anskaffelser, infrastrukturprojekter, it-projekter og digitalisering. Vi undersøger bl.a., om projekterne gennemføres inden for det planlagte budget, opnår den rette kvalitet og bliver færdige til tiden.

Vi gennemfører vores undersøgelser på tværs af hele staten og i regionerne, herunder ofte på By-, Land- og Transportministeriets, Sundheds- og Kirkeministeriets, Skatte- og Vækstministeriets og Forsvarsministeriets områder. Eksempler på beretninger: udgifter til F-35-kampfly, Energinets udbygning af elnettet, og tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.

Om dig

Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller cand.polit. Vi forestiller os, at du har erfaring fra centraladministrationen, en region, en kommune, et universitet eller et konsulenthus. Du kan være ansat som special- eller chefkonsulent på nuværende tidspunkt, men du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til fx bygge- og anlægsområdet eller it-området.

Vi forestiller os, at du både motiveres af at gå i dybden med komplekse undersøgelser og af at udvikle og afprøve nye analysetilgange. Du har stærke metodiske færdigheder, arbejder struktureret og løser opgaver på et højt fagligt niveau. Du brænder for at udføre analysearbejde og kan formidle resultaterne af dit arbejde i et klart sprog, både mundtligt og skriftligt.

Om Rigsrevisionen

Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge inkl. frokost, men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt, og du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første tre år af din ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du sikkerhedsgodkendes, kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse og fremvise en straffeattest.

Rigsrevisionen fører kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Vi ser især på områder, hvor statens midler ikke forvaltes ordentligt, eller hvor den politisk aftalte indsats og service ikke bliver leveret.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search