Cybersikkerhedskonsulent – vær med til at styrke Gastransmission
Indexed description
Du bliver bindeled mellem forretningen, de tekniske miljøer i driften og Energinets cyber- og informationssikkerhedsfunktion, og indgår i et tværgående netværk af Cyber Security Liaisons på tværs af koncernen. CSL-rollen er således en vigtig del af Energinets arbejde med at forankre cybersikkerhed og cyberberedskab i Gastransmission.
Bliv del af Gastransmission i en digital virkelighed
I Gastransmission arbejder vi med drift og udvikling af kritisk energiinfrastruktur. Derfor får du en hverdag tæt på både drift, projekter og teknologi, hvor du samarbejder med teknikere, ingeniører og cybersikkerhedsspecialister om at omsætte sikkerhedskrav til løsninger, der virker i praksis.
Du får en central rolle, hvor du er med til at beskytte kritisk infrastruktur og løfte cybersikkerheden i et område, der er afgørende for Danmarks energiforsyning. Samtidig får du stor indflydelse på, hvordan cybersikkerhed forankres i forretningen og omsættes til konkrete handlinger", fortæller Pia Hammerum, Director for Forretningsudvikling og Strategi.
Vær med til at forbedre cybersikkerheden i Gastransmission
Med udgangspunkt på kontoret i Ballerup får du en central rolle i arbejdet med at sikre, at cybersikkerhed indgår i både eksisterende anlæg, nye løsninger og kommende digitaliseringsinitiativer.
I din nye rolle har du ansvar for at:
- udbygge og forankre cybersikkerheden i Gastransmission gennem tæt samarbejde med drift, projekter og forretningsområder
- i samarbejde med vores teknikere og ingeniører indgår du i drøftelser om design, udvikling og vedligeholdelse af OT/IT-infrastruktur og bringer din tekniske forståelse i spil
- bidrage til risikovurderinger, sikkerhedsassessments og den løbende udvikling af organisationens risikobillede
- initiere risikoreducerende tiltag i både anlæg, projekter og digitale initiativer indenfor OT og IT
- understøtte en robust og modstandsdygtig OT-infrastruktur, herunder asset management og håndtering af sikkerhedshændelser
- omsætte cybersikkerhedsfaglige problemstillinger til analyser, beslutningsoplæg og konkrete løsninger i tæt samarbejde med teknikere, ingeniører og andre specialister
- understøtte et løft i Gastransmission OT-modstandsdygtighed - f.eks. ved at implementere nye compliancekrav og sikre korrekt dokumentation
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har kendskab til risikostyring, sårbarhedshåndtering, beredskabsarbejde og sikkerhedsrelaterede driftsprocesser
- er bekendt med NIS2, CER, Lov om styrket beredskab samt ISO 27001/27005
- kan kommunikere og skabe relationer på tværs af specialister, ledelse og forretning
- formår både at samarbejde konstruktivt og stå fast på nødvendige sikkerhedskrav
- motiveres af en bred rolle med stor variation og mange interessenter
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning snarest. Vi inviterer til samtale løbende, og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Ballerup. Er du nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte digital forretningsudvikler, Tove Larsen på tlf. +45 2342 8933.
Særlige forhold:
Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Gastransmission, der har en central rolle i den grønne omstilling. Gastransmissions arbejde er i dag og de kommende år centreret om tre store opgaver for samfundet. Først og fremmest skal vi drive, vedligeholde og udvikle det eksisterende net i takt med markedets behov. Dernæst skal vi sørge for, at gasforbrugere i Danmark i 2030 er forsynet med Biogas. Det sker bl.a. ved at opføre en række modulære og fleksible anlæg, der skal tilbageføre den voksende mængde biogas markedet tilbyder. Til slut har Gastransmission den unikke opgave at bygge fremtidens rygrad for brint i Danmark, der skal stå færdig i 2030.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search