Receptionist
Indexed description
Vi leder efter den helt rigtige person og ikke nødvendigvis den med det længste CV.
Villa Lejet er et lille nyåbnet og personligt hotel i Tisvildeleje, hvor værtskabet er noget af det vigtigste, vi gør. Nu søger vi en receptionist, som har lyst til at være en del af huset og være med til at skabe den gode oplevelse for vores gæster.
Det er en rolle, vi former efter den rigtige kandidat. Har du erfaring fra hotel, reception eller lignende, er det en kæmpe bonus. Har du erfaring med eventafvikling, er det også et stort plus. Men vigtigst af alt er, at du kan lide at skabe oplevelser, har et naturligt værtskab og brænder for at gøre en forskel for vores gæster.
Om rollen
Som receptionist bliver du en central del af Villa Lejet. Du er ofte den første, vores gæster møder, og den person, de går til for større eller mindre spørgsmål.
Rollen spænder derfor bredt fra klassiske receptionistopgaver og gæstekontakt til koordinering, booking og hjælp til afvikling af vores mange arrangementer.
Vi er et lille team, og derfor hjælper vi hinanden på tværs af huset. Du skal trives med, at ikke to dage nødvendigvis er ens. Stillingen kan tilpasses den rette kandidat, både når det gælder ansvar og udvikling. Vi vil gerne finde ud af, hvad du er god til, og bygge rollen derfra.
Dine ansvarsområder
- Tage imod gæster og sikre en varm, personlig og professionel velkomst
- Håndtere check-in og check-out, samt besvare spørgsmål før, under og efter opholdet
- Håndtere reservationer, gæstehenvendelser og praktiske forespørgsler
- Koordinere med housekeeping, køkken, restaurant og ledelse, så huset fungerer godt på tværs af afdelinger
- Håndtere telefon, mail og andre gæstekanaler
- Hjælpe med praktisk afvikling af events og arrangementer
- Være med til at skabe struktur og gode rutiner i receptionen
- Tage ansvar for at løse små og store udfordringer, der opstår
- Bidrage til den daglige drift med et positivt sind og være en aktiv del af teamet
Hvornår er du en succes i rollen?
Efter de første måneder håber vi, at du:
- Har skabt gode relationer til vores gæster og kollegaer
- Føler dig hjemme i receptionen og selvstændigt kan håndtere en travl dag med ro og overblik
- Trygt kan tage ansvar og arbejde i vores bookingsystemer efter oplæring i dem
Kvalifikationer
Det er et krav, at du:
- Taler og skriver flydende på dansk og engelsk
- Er indstillet på weekendarbejde
- Har lyst til at arbejde med mennesker og gæster
- Er mødestabil, ansvarlig og professionel
- Kan bevare overblikket, når der er tralvt
Det er en stor bonus, hvis du
- Har erfaring fra hotel, restaurant, service eller lignende, der involverer gæstekontakt og værtskab
- Har erfaring med eventafvikling
Vi er langt mere interesserede i dig og din tilgang end i, om du har den perfekte uddannelse eller et langt CV.
Vi kan tilpasse rollen til enten deltid eller fuldtid alt efter ønsker og kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search