Customer Care Representative - PGS Denmark
Indexed description
Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og få logistikken til at gå op i en højere enhed? Så er det måske dig, vi leder efter til PGS Denmarks kontor i Karlslunde.
En hverdag med mange forskelligartede opgaver
Som Customer Care Representative spiller du en central rolle i det daglige samspil mellem kunder, salg, lager og økonomi. Du sikrer, at kundernes ordrer og henvendelser bliver håndteret effektivt, præcist og med høj kvalitet – og du er med til at skabe en positiv og professionel kundeoplevelse fra bestilling til levering.
Din base er på kontoret i Karlslunde, hvor du :
- planlægger og booker transport
- besvarer kundehenvendelser på telefon og mail
- yder administrativ support og koordinerer indsatser med salgsafdelingen
- behandler reklamationer og sikrer effektiv opfølgning
- indtaster, opdaterer og vedligeholder data i PGS' ERP-system.
Du arbejder struktureret og er drevet af god service
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor kundeservice, logistik og administration har været i fokus. Du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk, og du ser IT som naturlige redskaber i din opgavehåndtering.
For at få succes i rollen har du:
- et koordinatorblik, der sikrer at alle ender når sammen
- system- og procesforståelse og kendskab til diverse ERP-systemer
- generel forståelse for transport- og ordrehåndtering
- en systematisk og løsningsorienteret tilgang – også når tempoet er højt.
Du bliver en del af et team i udvikling
Customer Care-afdelingen består af i alt 7 kollegaer fordelt på 3 lokationer. Du får en bred kontaktflade i et uformelt arbejdsmiljø med internationale perspektiver.
PGS’ fem kerneværdier – innovation, iværksætterånd, præstation, ansvarlighed og passion – præger det daglige samarbejde i organisationen og skaber rammen om en kultur med engagement og ansvar. Her arbejder man med faglig stolthed og en fælles forståelse for vigtigheden af miljøhensyn og social ansvarlighed.
Om PGS
PGS Denmark producerer og distribuerer træemballage – primært paller – til industrien. Virksomheden har 80 medarbejdere fordelt på lokationerne i Aulum, Karlslunde, Faxe og Vamdrup og omsætter for ca. 250 mio. kr. PGS Denmark er en del af den internationale PGS Group og arbejder målrettet på at styrke positionen som kundernes foretrukne leverandør i Norden.
Læs mere om PGS her.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search