Back to search
XPENG Danmark Linkedin · Posted 3d ago

Customer Care Specialist - Aftersales

Ballerup Municipality

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Customer Care Specialist - Aftersales XPENG Danmark | Ballerup


Vil du være med til at skabe en enestående kundeoplevelse hos et af de bilmærker i Danmark, der udvikler sig allerhurtigst?

XPENG vokser i Danmark, og vi søger en Customer Care Specialist til vores danske team i Ballerup.

Hos XPENG handler god kundeservice ikke kun om at besvare spørgsmål. Det handler om at tage ansvar, forstå situationen og finde den rigtige løsning – især når tingene ikke går helt som planlagt.

Som vores nye Customer Care Specialist får du en vigtig rolle i det daglige samarbejde mellem vores kunder, XPENG-agenter og værksteder, internationale kollegaer og vores interne organisation.


Hvad kommer du til at arbejde med?

Du får ansvaret for kunderelateret kommunikation med eksisterende XPENG-kunder og følger dem fra den første kontakt, til sagen er løst.

Nogle sager kan løses hurtigt. Andre kræver undersøgelse, koordinering og dialog med flere forskellige parter. I begge tilfælde er din opgave at sikre, at kunden føler sig hørt, informeret og professionelt hjulpet gennem hele forløbet.

Dine primære ansvarsområder vil blandt andet være:

  • Håndtere og følge op på kunderelaterede henvendelser og sager, herunder udestående og forsinkede sager
  • Tage ejerskab for komplekse og eskalerede kundesager fra start til afslutning
  • Sikre proaktiv, professionel og transparent kommunikation med vores kunder
  • Samarbejde tæt med og understøtte vores XPENG-agenter og værksteder i hele Danmark, herunder i udfordrende kundesituationer
  • Koordinere sager med teknisk afdeling, garanti, reservedele og andre interne teams
  • Sikre struktureret sagsbehandling og korrekt dokumentation
  • Identificere tilbagevendende problemstillinger, dele kundeindsigter og bidrage til forbedringer af processer og kunderejsen
  • Understøtte vores fortsatte fokus på kundetilfredshed og NPS


Hvem leder vi efter?

For os er din indstilling mindst lige så vigtig som dit CV.

Du trives med at arbejde med mennesker, tager ansvar og leder naturligt efter løsninger frem for undskyldninger. Du er tryg ved dialogen med kunder – også når samtalen er vanskelig – og du ved, hvor vigtig tydelig kommunikation og god opfølgning er for at skabe tillid.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra kundeservice, aftersales, autobranchen, detailhandel eller et andet kundeorienteret miljø
  • Har erfaring med håndtering af reklamationer, klager eller udfordrende kundesituationer
  • Kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk
  • Er komfortabel med at kommunikere via telefon, e-mail og ansigt til ansigt
  • Tager ejerskab og følger dine sager helt til dørs
  • Arbejder struktureret og kan håndtere flere sager samtidigt
  • Er fortrolig med CRM- og sagsstyringssystemer
  • Har en god balance mellem kundefokus og kommerciel forståelse
  • Trives med samarbejde på tværs af teams og med eksterne samarbejdspartnere
  • Er nysgerrig på teknologi og motiveret for at lære nyt

Erfaring fra autobranchen er en fordel, men ikke et krav. Hvis du har den rette indstilling til kunder, arbejder struktureret og har lyst til at lære, vil vi meget gerne høre fra dig.


Hvorfor XPENG?

Du bliver en del af et ambitiøst dansk team i en global teknologi- og bilvirksomhed, der udfordrer den traditionelle måde at tænke biler og mobilitet på.

Hos XPENG går tingene stærkt. Vi arbejder tæt sammen, beslutninger træffes hurtigt, og gode idéer værdsættes, uanset hvor de kommer fra.

Du kan forvente:

  • En central rolle i vores danske Aftersales-organisation
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for vores kunder
  • Tæt samarbejde med vores agent- og værkstedsnetværk
  • Et internationalt arbejdsmiljø med højt tempo
  • Mulighed for at være en del af en branche i rivende udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger, der arbejder sammen om at finde løsninger

Interesseret?

Hvis du trives med at tage ansvar, løse problemer og skabe gode kundeoplevelser, vil vi meget gerne høre fra dig.

Arbejdssted: XPENG Danmark, Ballerup

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Lennarth Engelund Head of Aftersales, XPENG Danmark E-mail: [email protected]

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search