Kundekonsulent
Indexed description
- Mit internet virker ikke, så jeg kan ikke betjene mine kunder i virksomheden
- En medarbejders telefon er gået i stykker – jeg har derfor brug for at få sendt en ny
- Vi har lige ansat to nye kolleger og har derfor brug for internet og telefoni til dem
For mange af vores kunder er der ikke noget værre end produkter, der ikke virker. Det kender vi alle, og derfor er det vigtigt, at du som vores nye kollega har empati og er motiveret for at yde den bedst mulige hjælp.
Hvad med salg?
Salg er en naturlig del af din hverdag som kundekonsulent. Hos TDC Erhverv går salg, support og kundeservice hånd i hånd, fordi vi ønsker at give kunderne den bedste oplevelse, når de kontakter os.
Vi arbejder for, at kunden får den rette samlede løsning hos os – noget, der også er en fordel for kunden. Derfor hjælper du med at tilpasse og rådgive om de produkter, kunden allerede har, og vurderer, om de matcher kundens behov. Du vil blandt andet rådgive om internet, sikkerhed og telefoni.
Er det meget teknisk eller svært?
Bare rolig – de første 3 uger af din ansættelse er dedikeret til en grundig oplæring. Her bliver du introduceret til vores produkter, guides, systemer og vores tilgang til salg i TDC Erhverv.
Det gode sammenhold starter allerede under oplæringen, hvor du begynder sammen med andre nye kolleger.
Hvad kan vi tilbyde dig som kundekonsulent?
- En attraktiv løn, herunder fritvalgskonto og mulighed for bonus
- Pensionsordning, ulykkesforsikring og sundhedsforsikring gennem PFA – fordi vi ønsker at passe godt på dig som medarbejder
- Løbende udvikling og uddannelse i jobbet
- Medarbejderprodukter og rabatter samt mulighed for at leje ferieboliger
- Konkurrencer, der gør hverdagen endnu sjovere
Som kundekonsulent bliver du også målt på din performance, og det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø med tydelige mål og opfølgning.
Godt at vide 💡
- Arbejdstid: 37 timer om ugen i gennemsnit
- Arbejdstider: mandag–fredag kl. 08.00–16.00
- Opstart: 7. september 2026
Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV
Ansøgningsfrist: 02/09/2026
Kontaktperson: Juli måned: Nick Stentov på 22 69 10 07 Fra 1.august: Angelika Bakkegaard på 25 12 22 16
Arbejdssted: Sletvej 30, 8310 Tranbjerg
TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. Få mere information om TDC Brands på tdcbrands.dk.
Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere
Erhverv
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search