Platform Engineer til IDA
Indexed description
Vil du være med til at bygge og drive IDAs cloud‑platform baseret på Kubernetes, Terraform og Azure – og sikre stabil drift for mere end 180.000 medlemmer?
Om rollen
Vi søger en erfaren Platform Engineer med solide kompetencer inden for Kubernetes og Azure. I denne rolle bliver du en nøglespiller i vores Platform‑team, hvor du er med til at drive, optimere og videreudvikle IDAs cloud‑platforme og tekniske fundament.
Du vil have tæt samarbejde med både vores softwareudviklere og den interne driftsafdeling og bliver en del af et team på tre erfarne specialister. Sammen sikrer I stabile, skalerbare og forretningskritiske cloud‑løsninger. Som fagforening håndterer IDA følsomme persondata, hvilket stiller høje krav til, at vi konsekvent opretholder/indtænker et ansvarligt sikkerhedsniveau i alle vores løsninger.
Platform‑teamet er forankret i Digital Udvikling, Arkitektur og BI – en afdeling med ca. 45 medarbejdere fordelt på fire Scrum‑teams, ét BI‑team og Platform‑teamet.
Kernekompetencer
- Konkret erfaring med Kubernetes, containers og service mesh; vi bruger AKS, Helm, Docker og Istio
- Konkret erfaring med Infrastructure as Code som grundlag for al infrastruktur i platformen; vi bruger Terraform
- Konkret erfaring med større cloud-udbydere, særligt udviklings- og vedligeholdelsesarbejde af infrastruktur deri; vi bruger Azure
- Konkret erfaring med opbygning og tilpasning af CI/CD og pipelines til deployment, test og kvalitetssikring; vi bruger GitHub Actions
- Konkret erfaring med automatisering af workflows og platformopgaver; vi bruger primært Bash og PowerShell
- Konkret erfaring med design og implementering af netværksarkitektur, herunder DNS; vi bruger CoreDNS og Hub and spoke-modellen
- Erfaring med hybridmiljø – integration af on-premises (Windows IIS, CRM, SQL) med cloud-native Kubernetes-services
- Kendskab til Linux (fejlsøgning og optimering af underliggende Kubernetes-noder og GitHub Runners)
- Kendskab til overvågning, metrikker og logging; vi bruger Prometheus, Grafana og Application Insights
- Kendskab til certifikater og automatiseret håndtering deraf; vi bruger Cert-manager
- Kendskab til databaser; vi bruger Azure SQL, MS SQL Server og MongoDB
- Kendskab til udvikling, primært backend; vi bruger C# og .Net
SUPPLERENDE KOMPETENCER
- Kendskab til container- og netværkssikkerhed, herunder sårbarhedsscanning og -forebyggelse samt zero trust
BONUS
- Interesse for cloudnative-økosystemet (CNCF)
- Interesse i deltagelse til faglige konferencer såsom KubeCon
Din profil – du er en person, der:
- Arbejder struktureret og har øje for detaljerne – du formår at være fokuseret og arbejde metodisk, selv når tingene er komplekse
- Tager initiativ og tænker fremad – nysgerrig og lyst til at forbedre
- Leverer stabilt og tager ansvar for dine opgaver – pragmatisk og løsningsorienteret i din tilgang
- Trives i et teammiljø, deler viden åbent og anerkender andres perspektiver
- Bidrager til en uformel og positiv holdånd – du er inkluderende og får alle med
- Tænker innovativt og ser muligheder, når vi står over for nye tekniske eller forretningsmæssige behov
- Kommunikerer klart på dansk – både i skrift og tale
Om IDA
IDA er en moderne interesseorganisation og fagforening for ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og IT-professionelle. IDA er Danmarks største faglige fællesskab for ingeniører samt IT- og naturvidenskabeligt uddannede med mere end 180.000 medlemmer og nøglerne til at løse fremtidens udfordringer.
IDA er en værdidrevet organisation som i de værdimæssigt højere luftlag har et benhårdt princip om at understøtte FN’s verdensmål for en mere bæredygtig fremtid.
IDA er på vej til at indfri sin vision om at være et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden og er på vej ind i det sidste år i en strategiperiode, der har navnet ”Ansvar for udvikling”.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af afdelingen Digital Udvikling, Arkitektur & BI, som blandt andet består af dygtige og erfarne softwareudviklere, arkitekter, Platform-teamet, Product Owners, digitale forretningsudviklere, digitale designere og UX’ere. Vi arbejder agilt (tilpasset Scrum model) og sætter en ære i at levere værdifuld kvalitetssoftware meget hyppigt.
Din arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause, og vi tilbyder flekstid og ansættelse efter overenskomst med AC-klubben. Vi byder på fleksible arbejdsforhold – teamet arbejder typisk hjemme 3 dage om ugen. På de dage, hvor du møder ind på kontoret på Kalvebod Brygge, bliver du blandt andet mødt af flot vandudsigt, gode kollegaer og en lækker frokostordning.
Ansøgning:
Hvis du kan se dig selv i jobbet og som vores nye kollega, ser vi frem til at læse din ansøgning!
I denne ansættelsesproces bliver vi assisteret af European Search Company. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Brian Ranvits på; +45 2048 0548 eller Christoffer Bjørk Petersen på; +45 2080 1638
Ansøgning og CV fremsendes elektronisk via nedenstående ansøgningsknap.
Vi indkalder løbende til samtale. Vi ser frem til at høre fra dig!
IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search