Vær med til at beskytte Danmark - bliv IT-specialist i enhed for Sikker Kommunikation
Indexed description
Du vil ydermere bidrage til at fejlfinde og analysere komplekse tekniske problemer for at sikre minimal nedetid, samt implementere og optimere nye løsninger, der forbedrer sikkerheden, effektiviteten og brugeroplevelsen på tværs af vores kommunikationssystemer.
Du vil skulle indgå i tæt samarbejde med interne kollegaer, eksterne leverandører og andre relevante interessenter. Endeligt vil du aktivt bidrage til at vedligeholde og styrke det høje sikkerhedsniveau, der er essentielt for alle vores kommunikationssystemer.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som IT-specialist i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du er proaktiv og bidrager med idéer til forbedringer
Vi Ser Gerne, At Du Har En Relevant IT-uddannelse Samt Erfaring Med IT-drift Og -support. Derudover Har Du En Stærk Interesse For Og Gerne Erfaring Med Ét Eller Flere Af Følgende Områder
- IP-telefoni og VoIP (SIP, RTP, codecs, PBX/UC-platforme)
- Krypteret kommunikation (TLS/SRTP, PGP)
- Sikkerhedsstandarder og best practices inden for kommunikation
- Radiokommunikationssystemer
- Sikre kommunikationsteknologier
- Satellitkommunikation (SATCOM)
Det Er En Fordel, Hvis Du Har Kendskab Til
- Bylinjer og gateways
- Contact center-løsninger
- Samarbejde med eksterne leverandører
- Generel telekommunikation
Vi tilbyder
- En meningsfuld og udfordrende stilling i en organisation, der er vital for Danmarks sikkerhed
- Muligheden for at arbejde med cutting-edge teknologier inden for sikker kommunikation
- Engagerede kolleger og et stærkt fagligt miljø
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at specialisere dig inden for dine interesseområder
- Et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter godt humør, sparring og en uformel tone. Vi tror på, at de bedste resultater opnås, når man trives og har det sjovt på arbejdet
Vi lægger vægt på, at du engagerer dig i PET’s værdier og bidrager til vores fælles mål. Din personlige motivation og interesse i at være en del af PET er lige så vigtig som dine tekniske kompetencer
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. november 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 36. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET, du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search