D365 Commerce Developer
Indexed description
Om rollen som D365 Commerce Developer
Vil du bygge de løsninger, der får detailhandel og e-handel til at fungere i praksis? Som Commerce Developer hos Inspirit365 udvikler du på Microsoft Dynamics 365 Commerce, fra kassen i butikken til kundens køb online.
Du arbejder tæt på både kode og forretning, og er med hele vejen: fra design og udvikling, til test, idriftsættelse og drift.
Du bliver en del af Skandinaviens stærkeste fagmiljø inden for Microsofts forretningsløsninger, 30+ kolleger i Danmark og 160+ specialister på tværs af Norge og Danmark.
Vi leverer komplet, ikke stykkevis, og det står vi også inde for i vores kode.
Dine kommende opgaver
- Design, udvikling og implementering af Dynamics 365 Commerce-løsninger, som understøtter kundens forretningsprocesser
- Forbedring af eksisterende løsninger og sikring af kontinuerlig optimering
- 2nd & 3rd level support for løsninger
- Integrerer Commerce med ERP (Dynamics 365 Finance & Operations), betaling og tredjepartssystemer.
- Samarbejde med konsulenter og løsningsarkitekter om at omsætte forretningsbehov til robust kode.
- Bidrager gennem hele leverancen — kodegennemgang, test, CI/CD i Azure DevOps/LCS, og løbende forvaltning.
Det leder vi efter
- Har 5+ års erfaring med Microsoft Dynamics 365 Commerce, C#, Typescript, React,, .NET, og SQL.
- Har en forståelse af (eller stor interesse for) forretningsprocesser og data flows.
- Trives i et agilt miljø og kan samarbejde i dynamiske teams.
- Er en teamplayer, der er passioneret omkring at skabe løsninger af høj kvalitet.
- Forståelse for detailhandelsprocesser — kasse flow, lager, priser og kampagner, ordrer etc.
- Vant til versionsstyring og CI/CD, gerne Azure DevOps og Lifecycle Services (LCS).
- Du kommunikerer klart på dansk og engelsk.
Det er et plus
- Erfaring med headless commerce og Commerce SDK.
- Integrationer via Azure, Logic Apps & API Management.
- Relevante Microsoft-certificeringer.
Det får du hos os
- Et fagmiljø der investerer i dig: tid og budget til certificeringer og læring, fordi vi vil være på forkant / ligge i front.
- Reelt ansvar fra dag ét — og kolleger, der bakker dig op. Vi tager vare på hinanden.
- Ærlige rammer: vi lover ikke mere, end vi kan holde, og vi er tydelige om forventninger.
Om Inspirit365
Inspirit er Skandinaviens førende fagmiljø inden for Microsofts forretningsløsninger, med over 160 specialister fordelt på Norge og Danmark. I Danmark er vi 30+ kollegaer med kontorer i Vejle, Aalborg og hovedkontor i Ballerup.
Vi arbejder med kunder, der stiller krævende spørgsmål til deres teknologi, og vi svarer med folk, der rent faktisk ved, hvad de taler om. Det spænder fra komplekse ERP-implementeringer og dataplatforme til integrationer, cloud arkitektur og Power Platform og videre til forvaltning, videreudvikling og AI-drevne løsninger.
Hos os møder du kollegaer, der er nysgerrige af natur, deler det, de lærer, og passer på hinanden. Vi er ærlige om, hvad vi kan og ikke kan og vi tror på, at det er sådan, vi bygger både gode leverancer og et sted, folk faktisk har lyst til at arbejde.
Lyder det som dig?
Ansøg via linket, eller tag fat i Charlotte Munro-Klixbüll her på LinkedIn eller via mail, [email protected], hvis du vil høre mere først. Vi læser ansøgninger løbende og holder gerne en uformel snak, før du beslutter dig.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search