Back to search
SF Management Linkedin · Posted 26d ago

Asset Manager/Senior Asset Manager

Copenhagen

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Asset Manager / Senior Asset Manager til SF Management

Tag ansvar for performance og udvikling af attraktive ejendomsinvesteringer


SF MANAGEMENT

SF Management er en af Danmarks førende aktører inden for ejendomsinvesteringer og asset management. Fra vores kontor i København rådgiver og forvalter vi attraktive ejendomsporteføljer på vegne af professionelle investorer med fokus på langsigtet værdiskabelse og stærke investeringsresultater.

Virksomheden står foran en ambitiøs udviklings- og vækstfase, drevet af en skærpet strategisk retning og et fortsat fokus på at styrke vores position i markedet. For at understøtte denne udvikling søger vi en erfaren Asset Manager eller Senior Asset Manager, som ønsker at spille en central rolle i den næste fase af virksomhedens udvikling.


Du bliver en del af et fagligt stærkt team og får mulighed for at præge både porteføljernes udvikling og de processer, der skal understøtte virksomhedens fortsatte vækst. Vi søger derfor en profil, der motiveres af ansvar, værdiskabelse og muligheden for at gøre en reel forskel i en virksomhed med korte beslutningsveje og høje ambitioner.


HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring inden for asset management af ejendomme og måske allerede i dag bestrider en senior rolle med ansvar for større ejendomsporteføljer og relationer til professionelle investorer. Det er dog ikke en forudsætning, at du har en formel senior titel – det afgørende er din erfaring, faglige tyngde og evne til at skabe resultater.

Du trives med at have det overordnede ansvar og formår at bevare overblikket på tværs af mange interessenter, projekter og ejendomme. Samtidig er du stærk til koordinering og eksekvering og sikrer, at opgaver bliver fulgt helt til dørs. Du arbejder struktureret og proaktivt og tager naturligt ejerskab for både processer, relationer og resultater.

Da en væsentlig del af vores investorbase er international, er det afgørende, at du kommunikerer flydende på engelsk – både skriftligt og mundtligt – og er komfortabel med at navigere i et internationalt miljø.

Derudover har du en solid kommerciel og finansiel forståelse, stærke analytiske kompetencer og erfaring med at arbejde datadrevet. Du er fortrolig med Office-pakken, særligt Excel, og er vant til at anvende økonomiske analyser som beslutningsgrundlag.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med aktiv forvaltning og værdiskabelse i ejendomsporteføljer samt evnen til at balancere strategiske mål med den daglige eksekvering. Du motiveres af ansvar, tager initiativ og har en naturlig interesse i at skabe langsigtede resultater for både investorer og samarbejdspartnere.


STILLINGEN:

Du bliver en del af vores Asset Management-team, hvor du får ansvaret for en ejendomsportefølje bestående primært af boligejendomme med enkelte erhvervsejendomme.

Du får en central rolle i et kompetent team bestående af en leder og syv erfarne kolleger. Vi arbejder ud fra principperne om tillid under ansvar, høj faglighed og stærkt samarbejde. Samtidig har vi fokus på digitalisering og arbejder aktivt med AI og andre teknologiske værktøjer for løbende at optimere vores arbejdsprocesser. Derfor værdsætter vi medarbejdere, som er nysgerrige, udviklingsorienterede og åbne over for nye systemer og arbejdsmetoder.


Vi prioriterer sociale aktiviteter og et stærkt kollegialt fællesskab, og du vil i det daglige arbejde tæt sammen med både Asset Management-, Investerings- og Finansafdelingen. Omgangstonen er uformel, humoristisk og præget af gensidig respekt.




Dine vigtigste arbejdsopgaver omfatter:


• Udarbejdelse og eksekvering af handlingsplaner for de enkelte ejendomme

• Indgåelse og håndtering af samarbejder med serviceleverandører og rådgivere

• Koordinering og samarbejde med administratorer, viceværter og ejendomsmæglere

• Håndtering og koordinering af udlejning og frasalg

• Optimering og værdiskabelse i investorernes ejendomsporteføljer

• Rapportering til investorer samt deltagelse i investor- og statusmøder


Stillingen kræver, at du selvstændigt kan planlægge og strukturere din arbejdsdag, prioritere opgaver og sikre en effektiv eksekvering med fokus på kvalitet og rettidig omhu.


Størstedelen af porteføljen er placeret i Storkøbenhavn, men vi har aktiviteter i hele landet. Der må derfor påregnes rejseaktivitet i forbindelse med tilsyn, møder og opfølgning på ejendommene.


Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke samt attraktive personalegoder, herunder pension, sundhedsforsikring, adgang til delebil og fleksible arbejdstider. Derudover får du mulighed for at udvikle dig fagligt og sætte dit præg på både rollen og virksomhedens fortsatte udvikling.


Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe til Head of Asset Management, Jannie With Hasselbalch på telefon 21672233.



LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Vi gør opmærksom på, at vi kun modtager ansøgninger via e-mail.

Send din ansøgning til [email protected] Vi inviterer løbende relevante ansøgere til samtale.


Der er tale om en stilling placeret på Kalvebod Brygge i København.


TILTRÆDELSE

Snarest muligt og efter aftale.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If repetitive applications get heavy, Managed Job Search adds supervised execution for $99/month.
View Managed Job Search