Sales Development Representative (SDR) 🔥
Indexed description
Har du ild i røven, elsker du jagten – og vil du tjene penge på at booke møder?
Så stop op og læs her.
Vi leder efter en SDR der ikke kan lade være. En der vågner med lyst til at tage telefonen, der jagter det næste "ja", og som elsker følelsen af et nyt møde i kalenderen. Fuld fart fra første opkald til booket demo – og en der bliver ved, også når nej'erne kommer.
Kan du få e-commerce-brands, der allerede brænder penge af på annoncering, til at åbne døren til Vedio – og samtidig banke på hos større navne som LEGO og Billund Lufthavn? Og har du lyst til at lære hele salgscyklussen fra bunden, mens du bygger din egen pipeline? Så er det dig vi mangler.
Hvem er Vedio?
Her er sandheden: vi er ikke i video-branchen. Vi er i vækst-branchen. Video er bare vores medium.
For e-commerce-brands der lever af annoncering, er den største og mest tilbagevendende smerte ad fatigue – annoncerne bliver trætte, ROAS falder, og der skal konstant nyt kreativt på banen. Vedio er laget, der holder kreativet i live: vi idéudvikler → producerer → distribuerer → måler → lærer – et loop der kører igen og igen og bliver klogere for hver eneste annonce.
Vi kombinerer AI + professionelle editors, og alene sidste år blev der lavet over 20.000 videoer gennem platformen – data, der gør vores AI (Vee) skarpere for hver video. Løftet til kunden er enkelt: de skal aldrig mærke ad fatigue igen.
Vi er en startup i vækst, og du bliver en del af et ungt team i et ægte startup-miljø, hvor du er hands on i at bygge produkt, vækst og community – og hvor der sker noget nyt hver eneste dag. ⚡️
Formålet med rollen
Som SDR er du vores første kontakt til markedet. Dit job er at skabe kvalificerede salgsdialoger ved at booke møder med kunder der matcher vores ideelle kundeprofil (ICP) – primært e-commerce-virksomheder, der allerede investerer i annoncering og har brug for et stærkt, løbende flow af video. Du er den der bygger pipeline – og dermed den fremtidige omsætning.
Kort sagt: jo bedre du er, jo mere rykker hele forretningen. Og jo mere tjener du.
Vi har gjort benarbejdet – du skal bare ringe 🎯
Du skal ikke sidde og grave leads frem fra et tomt regneark. Vi har bygget vores egne systemer, der gør det nemt at komme i gang, og du får hundredvis af ringeklare leads stillet til rådighed.
Der skal bare tages fat i røret og bookes møder. Ingen tung research, ingen kold start – bare fuld fart fra dag ét.
Det skal du brænde for
- Tage fat i vores ringeklare leads og opsøge potentielle kunder (primært outbound).
- Booke møder med de rigtige beslutningstagere.
- Kvalificere leads ud fra behov, timing og fit.
- Sikre høj kvalitet i de møder du booker.
- Spille tæt sammen med Account Executive/founder om feedback på mødekvalitet.
- Holde CRM opdateret korrekt og rettidigt.
Sådan vækker du interessen
Telefon, LinkedIn og kreative outreach-tricks. Du tør tage kontakten, skabe nysgerrighed og åbne døre – og du finder din egen vej til at skille dig ud i indbakken og røret.
Din krog er enkel: e-commerce-brands brænder kreativ af hver uge, og deres annoncer bliver trætte. Du åbner samtalen med præcis den smerte – og viser, at Vedio holder kreativet (og ROAS) i live. Det er en let pitch, fordi smerten er reel og tilbagevendende.
Løn & incitament 📈
Modellen er sulten, fair og gennemsigtig – jo flere gode møder du booker, jo mere tjener du. Ingen loft på din indsats.
- Fast løn: 15.000 kr. pr. måned.
- Variabel løn: 1.000 kr. pr. booket møde.
- Warrants: Mulighed for warrants i virksomheden – du får andel i den vækst, du er med til at bygge.
- Udbetaling månedligt.
Et regneeksempel: Booker du 20 møder på en måned, er det 20.000 kr. oven i din faste løn. Rammer du 30, er det 30.000 kr. ekstra. Og det er kun begyndelsen ↓
Udvikling & karriere
Det her er en rampe, ikke en blindgyde. Leverer du:
- stabil performance,
- høj mødekvalitet,
- og viser læringsparathed og ansvar,
– så udvikler rollen sig mod en Account Executive, hvor du selv lukker deals og aflønnes via kommission på ARR (Annual Recurring Revenue). Det er her det rigtige tjeneri begynder.
Hvem passer rollen til?
- Du er ny eller tidlig i din salgskarriere – men sulten som ind i helvede.
- Du er motiveret af performance og klare mål.
- Du trives med ansvar og direkte feedback.
- Du vil vokse ind i en lukkerrolle over tid.
- Du har dansk på forhandlingsniveau og stærke kommunikationsevner.
Praktisk
- Stilling: Fuldtid
- Arbejdssted: Silkeborg, Stagehøjvej 19a
- Start: Løbende – gerne ASAP
- Løn: Se ovenfor – vi taler detaljer til samtalen
Sådan søger du
Send CV + ansøgning, hvor du fortæller hvem du er, og hvorfor du vil arbejde med salg hos Vedio.
Til: [email protected]
Emne: Sales Development Representative (DIT NAVN)
Vi læser løbende og inviterer til samtale undervejs - så vent ikke.
Vil du have en stejl læringskurve i salg og bygge en kommerciel profil der virkelig rykker? Så send din ansøgning.
Vi glæder os til at møde dig 👋
Team Vedio
[email protected] | vedio.dk | Tlf: 61 60 56 35
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search