Business Analyst
Indexed description
Som Business Analyst er du en del af sektionen Financial Market Solutions i Bank og Marked, hvor vi driver den forretningsmæssige udvikling af Nationalbankens vigtigste banksystemer.
Du får et unikt indblik i den finansielle sektor i Danmark og er med til at gøre en reel forskel. Du lærer en masse og får et afvekslende og udfordrende job, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg. Vi har et stort fokus på samarbejde og et højt fagligt niveau, som vi omsætter til resultater, vi er stolte af. Vi er gode til at tage imod nye kollegaer, og vi er glade for at dele vores viden.
I sektionen udvikler og vedligeholder vi de forretningssystemer, som er en forudsætning for en effektiv forvaltning af valutareserven, statsgælden og de pengepolitiske instrumenter. Du vil modtage en grundig oplæring i de forskellige løsninger, herunder betalingsinfrastrukturen Swift og porteføljeforvaltningssystemet Calypso.
Dine Primære Opgaver Omfatter
- Tæt dialog med brugere og kollegaer på tværs af forretningsområder - fra Front til Back Office.
- Analysere hvordan Nationalbankens finansielle produkter kan systemunderstøttes, fx i forhold til handel, afvikling og risikostyring.
- Forretningsudvikling - identificere og implementere forbedringer af Nationalbankens praktiske håndtering af finansielle produkter.
- Deltage i projektforløb, der skal styrke særlige indsatsområder.
- Bidrage til håndtering af den daglige forretning.
I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil, så du oplever frihed i opgaveløsningen og sparring til at afklare rammer, træffe meningsfulde valg og gøre dig mest mulig handledygtig.
Vi Vil, At Du Både Lykkes Og Trives i Rollen Som Business Analyst. Derfor Lægger Vi Vægt På, At Du Har Følgende Forudsætninger For At Søge Stillingen
- Det er vigtigt, at du er god til og motiveres af samarbejde med forskellige personer. Du er god til at finde løsninger sammen med andre.
- Du har en økonomfaglig uddannelse, fx cand.polit, cand.oecon eller cand.merc. Du er nyuddannet eller har et par års erfaring.
- Det er positivt, hvis du har interesse for finansielle produkter.
- Du er god til at tage initiativ, finde løsninger og har i det hele taget et positivt mindset.
Der er kun én Nationalbanken. Vores arbejde og vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer. Men selvom fagligheden er høj, er vi helt nede på jorden. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle.
Vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former, herunder aftale en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvis rolle og opgaver tillader det. Alle nyuddannede bliver f.eks. en del af vores 2-årige Academy-program.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search