Senior Compliance Specialist til Cloud Native Platform
Indexed description
Energinet spiller en central rolle i den grønne omstilling og sikrer en stabil energiforsyning i Danmark. Det stiller høje krav til governance, compliance og informationssikkerhed – særligt inden for forsyningskritisk infrastruktur.
Derfor søger vi en teknisk stærk Senior Compliance Specialist, der styrker arbejdet med compliance og ISMS i tæt samarbejde med både tekniske teams og forretningsområder.
Vær med til at forbedre compliance i vores OT-platform
Du er en del af OT Platform under Digital Platforms, hvor vi driver, udvikler og sikrer kritiske OT-løsninger. OT Platform bygger på principperne omkring Zero Trust, cloud native teknologier og DevSecOps.
Du spiller en central rolle i arbejdet med compliance og informationssikkerhed på tværs af platformen og samarbejder tæt med specialister, udviklere, arkitekter og ledelse. Sammen sikrer vi, at compliancekrav bliver omsat til konkrete løsninger, der understøtter både sikkerhed, drift og forretning.
Du skaber værdi gennem compliance, governance og informationssikkerhed
Som Senior Compliance Specialist sikrer du, at vi overholder relevante love, direktiver og standarder, og at krav bliver omsat til konkrete løsninger i organisationen.
Dine opgaver er bl.a. at:
- Udarbejde, vedligeholde og opdatere politikker, procedurer og arbejdsinstruktioner
- Oversætte compliancekrav til konkrete procedurer og arbejdsgange
- Understøtte tekniske teams i udvikling af arbejdsinstruktioner
- Samarbejde tæt med OT Operational Support om udvikling og forbedring af processer
- Vedligeholde og videreudvikle Statement of Applicability (SoA) – både overordnet og domænespecifikt
- Sikre sporbarhed fra lovgivning og standarder til implementerede kontroller
- Rapportere på status og fremdrift i ISMS til ledelsen i Digital Platforms
- Bidrage til den løbende udvikling og modning af ISMS
Du bygger bro mellem compliance og engineering
Du har erfaring med compliance, informationssikkerhed og/eller ISMS og trives i krydsfeltet mellem compliance, forretning og tekniske miljøer. Du motiveres af at omsætte krav til praktisk anvendelse og skaber sammenhæng mellem compliance, sikkerhed og de tekniske løsninger. Du arbejder struktureret og har blik for dokumentation, kvalitet og sporbarhed. Samtidig kommunikerer du tydeligt og samarbejder godt med forskellige fagligheder, hvor du bygger bro mellem compliance og engineering.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har kendskab til relevante standarder og frameworks, eksempelvis ISO 27001 og IEC 62443
- Har erfaring med moderne Identity Governance and Administration (IGA)
- Har en solid teknisk baggrund og kan tale samme sprog som ingeniører og arkitekter i en IT/OT-verden
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 9. august. Vi holder
- samtaler online i uge 34, og 2. samtaler på kontoret i Fredericia 1. og 2. september.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search