Back to search
ECIT Danmark Linkedin · Posted 6d ago

IT-Security Consultant

Aarhus

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Vil du arbejde med it-sikkerhed i en SOC (Security Operations Center), hvor der er fokus på høj faglighed, hastig udvikling og et rigtig godt arbejdsmiljø?


Om afdelingen

Vores Security Operations Center overvåger, opdager og håndterer sikkerhedstrusler på tværs af vores, ECIT-koncernens og eksterne kunders it-miljøer. Vi er et lille, men fagligt stærkt team på fem medarbejdere med fokus på udvikling af moderne trusselsdetektion, alle typer af sikkerhedsmæssig hærdning og god kunderådgivning. Vi arbejder tæt sammen både internt og i dialog med kolleger og kunder, som vi rådgiver og hjælper med at stå stærkere på sikkerhed. Vi giver mulighed for faglig fordybelse og gode muligheder for at udvikle sig.


Jobbet

Du kommer til at arbejde med at:

  • Overvåge, opdage og reagere på sikkerhedshændelser i vores SOC — herunder arbejde med SIEM/SOAR og log-analyse
  • Rådgive kunder om sikkerhed
  • Hærde sikkerhed internt og for kunder


Du kan komme til at arbejde med:

  • Softwaresikkerhed
  • AI-sikkerhed
  • Sikkerhedsanalyser (f.eks. CIS 18, NIST CSF 2.0)
  • Sikre og hærde miljøer på tværs af hele Microsoft M365/Azure-økosystemet
  • Datasikkerhed
  • Vulnerability management
  • Udvikling af threat detection
  • Udvikling af automatisering


Kvalifikationer og baggrund

Du har erfaring med SOC-arbejde og SIEM/log-analyse. Du har allerede en certificering i forhold til SOC-analyse eller er i stand til at tage en (f.eks. SOC-200).

Som person har du stærke personlige kompetencer inden for samarbejde, kundeservice og behersker god og tydelig kommunikation — gerne fra et job som konsulent eller fra kundevendt arbejde.


Det er en fordel men ikke et krav at du har erfaring med sikkerhed i Microsoft-miljøer (Defender, Purview, M365 og Azure) og med AI i en sikkerhedssammenhæng, men det er ikke en forudsætning. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med kode og/eller softwaresikkerhed.

Endeligt kan du sikkerhedsgodkendes.


Om ECIT Solutions

ECIT Solutions er en førende leverandør af it-konsulentydelser og outsourcing. Vi udvikler skræddersyede løsninger, der hjælper virksomheder med at optimere deres forretningsprocesser og sikre en stabil og effektiv drift. Hos os møder du en flad organisation, en stærk entreprenørånd og et miljø, hvor initiativ bliver værdsat.


Vi tilbyder

  • Mulighed for at præge jobbet og bidrage aktivt til udviklingen af it-sikkerhed og processer
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Et uformelt, men professionelt team med 80 dygtige kolleger, højt til loftet og godt humør
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning
  • God kantineordning

Vi prioriterer fællesskab og videndeling højt. Hos os hjælper vi hinanden og deler viden for at skabe de bedste løsninger for vores kunder.

Vi har stort fokus på medarbejderudvikling og tilbyder gode muligheder for at realisere dine karrieremål.


Ansøgning og spørgsmål

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail. Vi ansætter løbende, så send gerne din ansøgning snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Security Manager, Ask Risom Bøge, på [email protected]

Arbejdssted: Rudolfgårdsvej 1B, 8260 Viby J.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om ECIT-koncernen

ECIT blev grundlagt i 2013 af en lille gruppe medarbejdere med et ønske om at hjælpe nordiske virksomheder med økonomi- og it-løsninger. I dag har koncernen over 3.000 ansatte fordelt på Norge, Sverige, Danmark, Island, Storbritannien, Tyskland, Finland, Polen, Litauen og Rumænien. ECIT er en førende leverandør af økonomi- og it-services. Ved at kombinere økonomi og it gør vi det enklere for vores kunder at drive en fremtidssikret forretning.

Læs mere på www.ecit.com/dk

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If CV tailoring and application tracking get heavy, Full Caio Agent adds a human specialist.
View Full Agent