Back to search
ATP Linkedin · Posted yesterday

Full-stack udvikler til drift og videreudvikling af vigtige it-systemer

Hillerød

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Vil du arbejde med vigtige it-systemer, der hver måned betaler vigtige ydelser til tusindvis af studerende? Og vil du være med til både at drifte og videreudvikle i et legacylandskab og blive en del af næste generation af systemunderstøttelse? Så er du måske vores nye kollega.

Fra 1. oktober forventer vi at overtage SU-opgaven i ATP, og derfor leder vi efter en full-stack udvikler til teamet, der skal understøtte, drifte og videreudvikle it-systemerne bag SU. Det er systemer, som i over 20 år har udbetalt mere end 22 mia. kr. årligt i SU-støtte til omkring 450.000 personer under uddannelse.

Du vil indgå i et erfarent team, der arbejder tæt med forretningen for at sikre stabil drift gennem robuste løsninger.

Dine primære opgaver bliver at:

  • videreudvikle og vedligeholde SU-systemerne med fokus på vores front-end for både borgere og sagsbehandlere
  • bidrage til sikker og stabil drift gennem optimering, overvågning og løbende forbedringer
  • samarbejde med forretningen om krav, analyse og implementering
  • deltage i design og udvikling af det fremtidige SU systemkompleks.

Vi skal arbejde med flere legacy-it-systemer, som vi sammen får til opgave at vedligeholde, men også at udskifte på sigt. Du vil derfor bidrage til sikker drift, kloge forbedringer i et legacylandskab og til at tegne stregerne til næste generation af SU-systemunderstøttelse.

Hvem er du?

For at få succes i jobbet, forventer vi, at du har:

  • dyb erfaring med videreudvikling og vedligehold af SU-systemkomplekset
  • indgående erfaring med Java, Angular, Spring Boot, Docker, artifactory og REST API’er
  • erfaring eller interesse for automatiserede test (fx Cucumber, Leapwork, Playwright mfl.)
  • forståelse for CI/CD pipeline (Jenkins), containerteknologier (fx Kubernetes eller Docker) og versionsstyring (Git).

Vi forestiller os, at du:

  • er en holdspiller og medvirker til sparring, videndeling og konstruktivt samarbejde med test, drift og forretningen – du kommer nemlig med i et team, hvor vi påskønner tæt samarbejde, løbende feedback og vidensdeling
  • er nysgerrig og indstillet på løbende at tilegne dig nye kompetencer i det daglige arbejde
  • er kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver fra idé til implementering til hypercare
  • er struktureret og god til at dokumentere din udvikling og processer
  • kan indgå i agile projekter og er nysgerrig på, hvordan vi kan forfine vores metoder.

Hvem er vi?

Du bliver en del af Digital Solutions – ATP’s it-organisation med over 500 it-specialister. Her bliver du en del af vores interne udviklingsorganisation, som vil stå for alt inhouse-udvikling til både SU og en række andre velfærdsydelser i tæt samarbejde med specialister fra andre områder i organisationen. 

Fra 1. oktober 2026 flytter opgaven med administration og udbetaling af SU fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til ATP, og dermed får vi også nye it-systemer i vores systemlandskab. Det er dette team, som du bliver en vigtig del af.  

Teamet består af bl.a. 6 front-end udviklere med bred erfaring inden for SU-systemerne. Da vi er flere teams, der skal arbejde på SU, vil der være rig mulighed for at sparre med kolleger i det daglige arbejde. Dvs. i praksis vil du arbejde tæt sammen med forretning, back-end udvikling, koordinatorer, testere og drift.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Og vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.  

Til samtalen vil du møde kolleger fra ATP og derudover kolleger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som bliver en del af ATP d. 1. oktober 2026. 

Sådan ansøger du

Send os dit CV senest søndag den 19. juli. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.  

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Vi behandler henvendelser løbende. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her:  https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Rikke Caroline Vad Brandt på mail [email protected] .   

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.  

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If CV tailoring and application tracking get heavy, Full Caio Agent adds a human specialist.
View Full Agent