Back to search
Alm. Brand Group Linkedin · Posted 28d ago

Mødekonsulent 30t (Aarhus)

Aarhus, Central Denmark, Denmark

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Drømmer du om et job, der giver dig optimale muligheder for succes, personlig udvikling og et stærkt fællesskab med højt humør?

Så er det nu, du skal slå til. Vi søger nye mødebookere til vores team i Aarhus med opstart hurtigst muligt, gerne 1/6 2026 eller efter aftale, hvor du bliver en vigtig del af at skabe nye kunderelationer for vores assurandører.

Om jobbet

Dit job går ud på at booke kvalificerede møder med privatkunder til vores assurandører. Du skaber interesse hos personer, som ikke selv har bedt om kontakt, og motiverer dem til at tage et kort møde med en assurandør, hvor deres behov og muligheder bliver gennemgået.

Din rolle er at skabe dialog og booke relevante møder, rådgivning og salg foretages af vores assurandører til mødet. Du taler med kunder i forskellige livssituationer og skal kunne tilpasse samtalen derefter.

Succes i rollen kræver energi, vedholdenhed og evnen til at skabe interesse i samtalen. Du bliver en del af et team med højt tempo og god stemning, hvor der er fokus på både performance og trivsel.

Arbejdstiderne er fordelt på ugens fem hverdage og ser typisk således ud:

  • Mandag – torsdag: 08.45-15.30
  • Fredag: 08.45-13.45

Om dig

Du har mod på at tage kontakt til nye mennesker og trives med at arbejde i et miljø, hvor der er fart på og høje ambitioner.

Erfaring er ikke et krav, det vigtigste er din indstilling.

Vi ser gerne, at du:

  • Har lyst til at lære og udvikle dig
  • Har gåpåmod og god energi
  • Er komfortabel med telefonisk kontakt
  • Er vedholdende og ikke giver op ved afslag

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i mødebooking og kommunikation
  • Fast løn med attraktiv bonusordning
  • Et stærkt socialt team
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et godt springbræt til en karriere inden for salg og rådgivning

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Du har også mulighed for at optage en kort video, hvor du fortæller os lidt om dig selv og din motivation for at søge jobbet. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte én af vores teamledere, Niels Christian Christoffersen, [email protected], eller Mikkel Krøjer, [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig

Til dig, der søger hos os

Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.

I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If the repetitive CV tweaking gets heavy, Daniel can help set up Caio Agent.
Ask about Agent