Pædagoger til Børnehuset Korshøjvej
Indexed description
Drømmer du om at blive en del af en ny og lækker arbejdsplads, med en skøn beliggenhed ned til sø og skov, stor nyanlagt legeplads med alt hvad børn og barnlige sjæle kan drømme om, en arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed er i højsæde, og hvor der i høj grad er plads til, at du kan sætte dit præg på, hvordan vi i endnu højere grad kan levere kvalitetspædagogik og inspirerende rammer for vores energiske og nysgerrige børn?
Så er det nu du skal slå til.
Er du initiativrig, nysgerrig og omsorgsfuld og kan du se dig selv ind i et fagligt team, som brænder for at skabe stærke børnemiljøer og trivsel for alle børn, så er det dig vi søger.
Vores Børnehus er et modulbyggeri, som kan rumme 102 børn, heraf 30 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og 72 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Pr. 1. juni 2026 rummer vores vuggestue 30 børn fordelt på 2 stuer og vores børnehave rummer 52 børn fordelt på 2 stuer. På sigt skal børnehuset overflyttes til et nyt byggeri, præcis hvornår vides endnu ikke, men forhåbentlig bliver du en del af eventyret.
Medarbejderflokken rummer i dag 17 medarbejdere: 5 pædagoger, 9 pædagogmedhjælpere, 1 pædagogisk assistent, 2 køkkenmedarbejdere og en daglig leder. Du vil blive en del af en velfungerende medarbejdergruppe, med en stærk vilje til at samarbejde, et tydeligt fokus på nærvær og omsorg for børnene, og uhøjtidelige temperamenter der rummer en høj grad af latter og selvironi.
Du kan læse mere om vores Børnehus, samt de andre Børnehuse i Virklund- Sydbyen her: virklund-sydbyen.silkeborg.dk
Vi Tilbyder
- 3 faste stilling på 37 timer.
- Fagligt engagerede kollegaer, der er aktive medskabere af det gode arbejdsmiljø.
- Et stort fokus på høj pædagogisk faglighed og kvalitet ud fra de styrker og ressourcer vi hver især har.
- Et pædagogisk fundament, hvor vi arbejder relationelt for at skabe tryghed og trivsel i børnegruppen, som forudsætning for udvikling og læring.
- Gode læringsmiljøer med fokus på leg og store og små fællesskaber.
- Et godt og tæt samarbejde med vores forældre.
- En arbejdsplads, hvor vi har ansat to inklusions pædagoger, som yder sparring og forløb når behovet opstår.
- Du skal være uddannet pædagog!
- Du har erfaring med eller lyst til at arbejde indenfor målgruppen 0-6 år.
- Du vil tage aktivt del i at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
- Du arbejder nærværende, og har et skarpt blik for børnenes perspektiver og medbestemmelse.
- Du har en anerkendende tilgang til børnene og deres familier, og prioriterer det gode forældresamarbejde.
- Du er imødekommende, smilende og har et positivt sind.
- Du bidrager til et fagligt og professionelt teamsamarbejde og et stærkt arbejdsmiljø.
- Du har et godt overblik og skaber, i samarbejde med dine kollegaer, struktur i hverdagens travle stunder
- Du er fleksibel ift. arbejdstider og det generelle samarbejde.
Ansøgningsfrist torsdag den 28. maj kl. 12.00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere Information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder: Suzi Miller på telefon 24853834
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search