Back to search
Forsvaret Linkedin · Posted 1mo ago

IT-supporter eller -tekniker til Føringsstøtteregimentet i Midtjylland

Aarhus, Central Denmark, Denmark

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Søger du nye udfordringer indenfor IT? Så se her!

Om os

  • Communications and Informations Systems Detachement (1. CISDET) er en del af 2. Føringsstøttebataljon i det værnsfælles Føringsstøtteregiment. Detachement uddanner, opstiller og indsætter CIS-kapaciteter til støtte for Flyvevåbnets indsættelser både nationalt og internationalt.

Vores opgave i rammen af Communication Information System (CIS) er, at opstille personel og materiel til støtte for Flyvevåbnets deployérbare styrker. Detachementet har altid mindst et CIS team klar, som med kort varsel, kan rykke ud med flyvevåbnets enheder på mission eller øvelse, uanset de geografiske eller klimatiske udfordringer.

Tjenesten er opdelt i faser, hvor man som en del af disse vil skulle indgå detachements 5 dages beredskab, samt potentielt udsendes i rollen som leder for et CIS bidrag af varierende størrelse, afhængigt af missionen.

Vores enhed består af 36 medarbejdere, som er en blanding af meget erfarne og mindre erfarne medarbejdere. Detachementet består af tre CIS teams med en oversergent, en sergent, tre IT-teknikere og fire IT-supportere i hvert team, som primært kommer fra Flyvevåbnet. Ligeledes rummer 1. CISDET også Flyvevåbnets Helpdesk, der varetager driften af nationale klassificerede systemer, som består af en sergent og 4 IT-teknikker som varetager supporten på nationale systemer.

Detachementet er placeret på Flyvestation Karup. Vi er fagligt stærke med fokus lagt på de operative IT og kommunikations systemer, som Flyvevåbnet anvender. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der i udstrakt grad er plads til det sociale og med stor respekt for den enkelte. Omgangstonen er fri, og med den rette operative og professionelle indstilling, har den enkelte stor indflydelse på hvordan opgaverne skal løses.

Om stillingen

De væsentligste arbejdsopgaver er baseret på personlig og faglig træning både på diverse systemer samt militære grundfærdigheder, varting og klargøring af CIS teamets materiel, samt deltagelse i driften, alt sammen med henblik på at kunne leverer en professionel støtte til Flyvevåbnets operative enheder under internationale missioner samt øvelser.

Som IT-supporter eller -tekniker vil du skulle bidrage til at klargøre, planlægge og træne opstilling, etablering og drift af enhedens servercontainere, samt tilhørende netværk. Alle arbejdsopgaver løses i rammen af det CIS teamet som man indgår i. Detachementets succes måles direkte i den feedback detachementet får i forbindelse med missioner og øvelser samt den efterspørgsel der er på detachementets kapaciteter.

Om dig

Du skal have et svendebrev som IT-supporter eller IT-tekniker, og have gennemført Forsvarets Basisuddannelse samt have erhvervet B-kørekort.

Det vil være ønskeligt, hvis du har C-kørekort.

Du må forvente at skulle på en kursus/videreuddannelse for at blive opkvalificeret på netop de systemer der anvendes i Flyvevåbnet.

Såfremt, at du ikke har et svendebrev som IT-supporter eller IT-teknikker, men har et stort drive og interesse inden for IT-området, er der mulighed for at komme på en uddannelsesaftale, hvor man kan erhverve sig et svendebrev på netop det.

Du skal være god til at samarbejde, samt have en professionel indstilling til opgaveløsningen og være fleksibel indstillet både hvad angår arbejdstider, men også hvad angår skiftende vilkår og kriterier for opgaveløsningerne.

Da enhedens primære opgave er at levere støtte til Flyvevåbnets øvelser og missioner, må der forventes en del rejseaktivitet i såvel indland som udland.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er værnsfælles.

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.

Løn og ansættelsesvilkår for konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

For ansøgere i Hæren er løn og ansættelsesvilkår reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Hanne Clemmensen på mail [email protected] eller telefon 22 68 15 61.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 30. maj 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Føringsstøtteregimentet

Føringsstøtteregimentet er en værnfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet opstiller, uddanner og indsætter effektive og højteknologiske føringsstøttekapaciteter til Forsvarets nationale og internationale operationer, øvelser og aktiviteter.

Føringsstøttekapaciteterne skal sikre effektive Communication and System (CIS) og Headquarters (HQ) løsninger til land-, luft- og SOF operationer nationalt og internationalt.

Derudover integrerer Føringsstøtteregimentet nye opgaver og videreudvikler personel fra alle dele af Forsvaret samtidig med en forsat professionel operativ opgaveløsning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If the repetitive CV tweaking gets heavy, Daniel can help set up Caio Agent.
Ask about Agent