Back to search
JP/Politikens Hus Linkedin · Posted 1mo ago

Arrangementsplanlægger (barselsvikariat) til JP Arrangement

Aarhus, Central Denmark, Denmark

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Hos Jyllands-Posten har vi en klar ambition om at skabe Danmarks skarpeste og mest vedkommende arrangementer. Det gør vi gennem JP Oplev, der giver vores læsere unikke oplevelser, og JP Aurora, der samler beslutningstagere til inspirerende vidensgruppe-møder. Nu søger vi en barselsvikar (ca. 10 måneder) til at sikre ambitiøse og gode arrangementer uanset om gæsten er erhvervsleder eller en samfundsinteresseret borger.

Om jobbet

Konkret leder vi efter en kollega til vores arrangementsafdeling, der kan være med til, at vores arrangementer planlægges og afvikles til en høj standard. Du får ansvar for egne vidensgrupper og læserarrangementer, og din hverdag vil derfor være præget af kontakt til de mange oplægsholdere, journalister, mødeledere, samarbejdspartnere og medhjælpere, der får vores events til at lykkes.

Du får bred mulighed for at tage ejerskab over dine projekter og forme dem, så længe det lever op til afdelingens ambitioner og kvalitetsniveau. Du bliver en del af et team, hvor sparring og samarbejde er en vigtig del af hverdagen, og hvor vi deler og diskuterer udfordringer – med andre ord er du ikke alene om opgaven, selvom ansvaret er dit.

Dine Typiske Arbejdsopgaver Vil Blandt Andet Være At

  • Holde grundige formøder med interessenter, sikre en rød tråd i arrangementet og være skarp på det forventede output for hhv. læsere og medlemmer.
  • Researche på samfundsaktuelle emner, så du kan agere sparringspartner for både mødeledere, medlemmer og oplægsholdere.
  • Informere deltagere, opdatere hjemmesiden og Linkedin.
  • Idégenerere, planlægge og vinkle arrangementer med teamet.
  • Sikre at arrangementer forløber til en høj praktisk standard – det vil sige ved opdækning og under selve afholdelsen, samt repræsentere JP overfor besøgende med varme og professionalisme.

Stillingen indebærer, at du indimellem skal kunne arbejde om aftenen i forbindelse med arrangementer. Til gengæld tilbyder vi fleksibilitet på dage uden arrangementer.

Om dig

Vi er åbne for kandidater med forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaringsniveauer, men vi forestiller os, at du er nysgerrig, socialt intelligent, har god struktur og en positiv attitude, også når tingene spidser til. Du skal kunne sætte dig ind i komplekse samfundsudfordringer, også selvom de ikke naturligt er en del af din faglighed.

En afgørende færdighed er at kunne holde overblikket over mange projekter og interessenter på samme tid.

Hvad tilbyder Jyllands-Posten?

Du får en fleksibel hverdag med gode kolleger, god pensions- og forsikringsordning, en fantastisk kantine og en arbejdsplads midt i Aarhus. Du bliver en del af et meget vidende og spændende team, der står for at skabe meningsfulde, fysiske samtaler i en digital medieverden.

Interesseret?

Hvis ovenstående har vækket din interesse, så følg ansøgningsprocessen via knappen ”Søg online”.

Ansøgningsfrist er den 14. juni. Vi forventer at holde samtaler den 18 og 19. juni. Opstartsdato er mandag den 31. august.

Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arrangementschef Simon Rasmussen på 28104241 eller [email protected].

JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If the repetitive CV tweaking gets heavy, Daniel can help set up Caio Agent.
Ask about Agent