Back to search
Forsvaret Linkedin · Posted 1mo ago

Operationsbefalingsmand til operations- og planlægningssktionen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland i Aarhus

Aarhus, Central Denmark, Denmark

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland søger en erfaren seniorsergent til stillingen som operationsbefalingsmand i operations- og planlægningssektionen (S35).

Har du lyst til at arbejde med nationale militære landoperationer, bistand til politiet og assistancer til samfundet, og er du initiativrig, selvstændig og handlekraftig, så er du lige præcis den operationsbefalingsmand der søges.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er placeret på Holmstrupgårdvej i Brabrand, Aarhus. Distriktet dækker samme geografiske område som Østjyllands Politikreds og indgår som et af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Vest.

Vi er en dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor hvert enkelt stabsmedlem bidrager til distriktets samlede opgaveløsning. Både som specialist inden for eget ressort, men også med viden og erfaring af generel karakter.

Staben ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er organiseret som en kampbataljonsstab, hvor ansatte, frivillige og personel af reserven gennemfører planlægning, tilrettelæggelse, og kontrol af uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt operativt virke. Herunder både varslede og uvarslede operative indsættelser i distriktets ansvarsområde, og alle de mange tjenester, som skal understøtte en udfoldelse af enhedens kapaciteter.

Distriktets stab består af en søjlestruktur fordelt fra S1 til S9, og vi er i alt 13 fastansatte medarbejdere og med yderligere 53 frivillige og reservepersonel i distriktets samlede stab.

Distriktet yder bistand til forsvaret, samfundet, totalforsvaret og politiet. Vi er særligt uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet.

Alle medlemmer af Hærhjemmeværnet har gennemgået en militær grunduddannelse på linje med Hærens basisuddannelse. Opgaverne spænder fra trafikregulering og bevogtning, til sikring af danske samfundsvigtige virksomheder. Hærhjemmeværnet støtter også Forsvaret i forbindelse med uddannelse af værnepligtige og soldater, som skal udsendes til internationale opgaver. I de senere år har Hærhjemmeværnet været på internationale missioner sammen med Forsvaret, eksempelvis i Afghanistan og Kosovo.

En afgørende dimension for vores virke er stærke samarbejdsrelationer og tværgående opgaveløsninger internt i Hjemmeværnet såvel som til de øvrige dele af Forsvaret, civile myndigheder, politi og beredskab.

Det overordnede ledelsesprincip er frihed under ansvar og rettidig omhu.

Om stillingen

Du vil som operationsbefalingsmand indgå i operations- og planlægningssektionen, som ud over dig består af en kaptajn, samt frivillige stabsofficerer og personel af reserven. Du vil virke som ét af tyngdeområderne i processen med planlægning, tilrettelæggelse og koordinering af indsættelser og beredskab ved enheden.

Du vil i det daglige virke referere til chefen for operations- og planlægningssektionen, men du vil også indgå i fælles opgaveløsninger i samarbejde med resten af sektionerne. Nogle af de større opgaver, gennemføres som stabsarbejder med distriktets stab eller den frivillig stab.

Du Vil Få Ansvaret For

  • distriktets bidrag til hjemmeværnets og politiets softwareløsning for rekvisition og evaluering af fælles opgaver (REEVAPOL)
  • operationscentret og gennemførelse af uddannelsen og driften af operationscenterets personel.

Du Vil

  • være stedfortræder for sektionschefen
  • bidrage til at udvikle og vedligeholde de interne bestemmelser for operationscentrets virke samt eksterne bestemmelser for procedurerne fra distrikt og til underafdelingerne.
  • være sagsbehandler på droneområdet, hvor du sparrer med andre distrikter og landsdelsregionen.
  • støtte S7(uddannelse) i føreruddannelse og sparring ifm. underafdelingernes egen operative uddannelse og planlægning
  • bidrage væsentligt til øvelser for frivillige, der gennemføres nationalt eller i udlandet.
  • indgå i distriktets vagtroste som vagthavende. Vagten bestrides som tilkaldevagt, normalt en uge af gangen.

Arbejdsopgaverne løses primært inden for normal arbejdstid, men der vil i fm. operationer, øvelser samt uddannelse også være en del forskudt tjeneste uden for normal daglig tjeneste, herunder i weekender og på hverdagsaftener.

Der er gode muligheder for personlig, faglig og karrieremæssig udvikling i stillingen.

Dit faste tjenestested vil være Aarhus, med mulighed for hjemmearbejde ca. én dag pr. uge.

Om dig

Du er seniorsergent med varieret operativ tjeneste. Alternativ oversergent klar til udnævnelse og med bred operativ erfaring. Kendskab til nationale operationer, samfundets beredskab samt Hjemmeværnets organisation og opgaver er ønskeligt.

Du er initiativrig, helhedsorienteret og i stand til at kunne håndtere flere sager selvstændigt på samme tid. Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket selv i et hektisk operationsmiljø. Du er velformuleret, både mundtligt og skriftligt, og kan kommunikere både formelt og uformelt. Du har situationsfornemmelse og konduite, og er i stand til at samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere med forskellige militære og civile baggrunde.

Opgaverne er mangeartede og ind i mellem med meget korte tidsfrister, hvorfor det forventes, at du er fleksibel, omstillingsparat og i stand til hurtigt at skifte fokus. Du skal kunne fremkomme med løsninger og se operative muligheder frem for begrænsninger. Du skal desuden være helhedsorienteret, serviceminded og gennem dit engagement medvirke til, at distriktet opnår det bedst mulige grundlag for at løse pålagte operative opgaver.

Du skal kunne godkendes til HEM.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med at bruge DeMars og Sitaware, eller et tilsvarende føringsstøttesystem, udarbejdelse af bestemmelser og briefinger, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste arbejdssted er Aarhus.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for operations- og planlægningssektionen, kaptajn Anders Tornby, på tlf. 72 44 00 11.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. maj 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Landsdelsregion Vest

Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If the repetitive CV tweaking gets heavy, Daniel can help set up Caio Agent.
Ask about Agent