Tilbudschef - Århus
Indexed description
Når tempo, præcision og købmandskab afgør, hvem der vinder
Du får en nøglerolle i opbygningen af en ny tilbudsorganisation omkring historisk store rammeaftaler. I samarbejde med vores Senior Tilbudschef samt Kommercielle Direktør (som også er ejer) former du fundamentet for, hvordan opgaver fra miniudbud vindes fremadrettet, herunder et ansvar for både retning, struktur og resultater fra første dag.
Konkret vil du eks. skulle:
- Gennemgå udbuds-materiale og vurdere risici og muligheder
- Sikre konkurrencedygtig prissætning i tæt samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Sikre en god og struktureret overdragelse af vundne projekter til drift og løbende videns-dele med organisationen
Du ved, hvad der skal til – og får andre med
Som person arbejder du struktureret og bevarer overblikket, også når flere tilbud kører parallelt med korte deadlines. Du har en naturlig gennemslagskraft og formår at samle mennesker omkring en fælles retning, hvor tempo og kvalitet går hånd i hånd.
Samtidig trives du i en rolle, hvor du både selv leverer og bygger noget op, der skal kunne stå på egne ben. Det er naturligt for dig at tænke kommercielt og tage ansvar. Du ved, at det er detaljen i både pris, sammensætning og timing, der afgør, hvem der vinder. Slutteligt kan du let gennemskue et udbudsmateriale, identificere risici og se mulighederne for optimering.
Fagligt forestiller vi os, at du:
- I dag sidder i en større tilbudsafdeling i en landsdækkende eller større entreprenørvirksomhed, eller en større, udførende håndværksvirksomhed med egenproduktion/underleverandører
- Har solid erfaring med kalkulation og tilbudsgivning/tilbudsledelse på total- eller hovedentreprise med fokus på renovering
- Har solidt kendskab til offentlige rammeaftaler inden for total- eller hovedentreprise
- Har haft en ledende rolle i en tilbuds- eller kalkulationsfunktion
- Taler/skriver flydende dansk
- Har kørekort kategori B
Teamet, som du bliver en del af, har et udpræget vinderinstinkt, lidt dårlig farhumor men altid en god stemning og plads til at være dig.
Interesseret?
Send din ansøgning ved at svare på et par korte spørgsmål. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
- Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
- Fagentreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
- Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Vi bygger på tillid – og på mennesker
Vi tror på, at forskellighed er en styrke – i kultur, baggrund og perspektiv. Vi ønsker at bygge et miljø, hvor alle føler sig værdsat og kan trives:
- Vi lægger vægt på ligebehandling og retfærdige muligheder for alle - uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller anden baggrund.
- Vi inviterer aktivt forskellige stemmer til bordet, fordi vi ved, at bedre beslutninger kommer af flere synsvinkler.
- Vi arbejder konkret på inkluderende praksisser: ligelig adgang til afdelingsudvikling, fleksibel arbejdsplads og åben kultur, hvor man kan være sig selv, hver dag.
- Vi er åbne om, at vi stadig er på vej - og forpligter os til at måle fremgang og lære undervejs, fordi ægte forandring kræver både mod og handling.
Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.
Unlock free search