Back to search
Bankdata Linkedin · Posted 25d ago

Senior App & Web developer

Aarhus, Central Denmark, Denmark

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Er du motiveret for både native og webudvikling – og vil du være med til at sætte den tekniske retning for løsninger, der bruges af millioner af danskere?

Som Senior App & Web Developer i Native Tech-teamet spiller du en central rolle i udviklingen af Bankdatas mobil- og netbank. Du arbejder med kritiske komponenter som login og signering – og er med til at sikre, at vores platform fortsat leverer høj sikkerhed, stabilitet og en gnidningsfri brugeroplevelse.

Din mission: Sæt den tekniske retning for mobilbankens fundament

Bankdatas mobil- og netbank er blandt de mest brugte finansielle apps i Danmark. Det stiller store krav til kvalitet, sikkerhed og arkitektur.

Som Senior App & Web Developer bliver du en nøgleprofil i videreudviklingen af den hybride platform, der forbinder native mobilteknologi med vores webbaserede bankplatform. Du bidrager både praktisk i udviklingen og med teknisk sparring, arkitektur og prioritering af løsninger.

Din rolle:

Du bliver en del af Native Tech-teamet, som arbejder centralt med Bankdatas mobil- og netbanksplatform. Teamet består af 3 udviklere, en Product Owner og en arkitekt, og har ansvaret for centrale sikkerhedskomponenter såsom login, signering og enrollment af kunder.

Teknologisk arbejder vi blandt andet med:

  • Angular 20
  • Capacitor
  • Java 21
  • Android og iOS
  • DevOps-principper og moderne udviklingsmetoder

Vi forventer, at du bidrager til teamets teknologiske retning og fungerer som faglig sparringspartner for dine kollegaer.

Dit bidrag – udvikling, kvalitet og teknisk lederskab

Som Senior App & Web Developer får du en central rolle i både udvikling og teknisk retning. Du kommer blandt andet til at:

  • Designe, udvikle og vedligeholde centrale komponenter i mobil- og netbanken – fx login og signering
  • Sikre høj kvalitet, sikkerhed og stabilitet i løsninger, der anvendes af millioner af brugere
  • Arbejde i krydsfeltet mellem native og web med Angular, Capacitor, Android og iOS
  • Sparre med og løfte det faglige niveau i teamet gennem code reviews, pair programming og vidensdeling
  • Tage ansvar for tekniske beslutninger og bidrage til arkitektur og teknologivalg

De første 6–12 måneder vil du

  • Blive en central teknisk profil i Native Tech-teamet
  • Bidrage til udviklingen af nye sikkerhedskomponenter i mobil- og netbank
  • Tage aktivt ansvar for arkitektur og kvalitet i teamets løsninger
  • Bidrage til at udvikle teamets tekniske retning og arbejdsmetoder
  • Være en faglig sparringspartner for både teammedlemmer og andre teams i organisationen

Din profil – erfaren teknisk profil med blik for helheden

Vi forestiller os, at du har en baggrund som datalog, softwareingeniør eller lignende, og at du trives med både hands-on udvikling og teknisk sparring.

Du har typisk flere års erfaring med softwareudvikling og kan navigere i komplekse systemer.

Derudover har du:

  • Erfaring med Angular eller et andet SPA-framework
  • Erfaring med eller interesse for hybrid mobile løsninger
  • Erfaring med DevOps-principper og ansvar for både udvikling og drift
  • En høj kvalitetssans og evnen til at tænke arkitektur og løsninger i helheder

Som person er du nysgerrig, proaktiv og trives i et team, hvor man deler viden og løfter hinanden fagligt.

Hvad tilbyder vi?

Hos Bankdata bliver du en del af et fagligt engageret miljø med høj grad af tillid og fleksibilitet.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Muligheden for at arbejde med centrale komponenter i en af Danmarks mest brugte finansielle apps
  • Et erfarent team med solid faglig sparring og høj trivsel
  • Gode muligheder for faglig udvikling gennem kurser, guilds og vidensdeling
  • Fleksible arbejdsformer med mulighed for både kontor og hjemmearbejde

Er du klar til at være med?

Send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nikolas Bram, leder for Team Native Tech, på [email protected].

Velkommen til Bankdata

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If the repetitive CV tweaking gets heavy, Daniel can help set up Caio Agent.
Ask about Agent