Back to search
Hartmann Packaging A/S Linkedin · Posted 1mo ago

Reliability Specialist (Vedligehold)

Denmark

Linkedin
Continue to application Add your email once, then Caio opens the original posting.

Indexed description

Reliability Specialist (Vedligehold) – Continuous Improvement & Teknisk Projektledelse


Hartmann Packaging A/S udvider produktionen i Tønder med nye anlæg og flere kolleger. Derfor opretter vi en ny nøglefunktion i Vedligeholdsafdelingen: Reliability Specialist med fokus på proaktivt vedligehold, datadrevne forbedringer og teknisk projektledelse.


Du får afgørende indflydelse på at sikre stabil produktionsdrift ved at udvikle standarder og best practice, analysere nedbrud og omsætte data til konkrete tiltag. Samtidig får du ansvar for at drive mindre og mellemstore tekniske initiativer fra idé til implementering i drift.


Du refererer til Chefen for Vedligehold & Facility og fungerer som bindeled mellem vedligehold, projektafdeling, produktion, kvalitet og sikkerhed.

Kort sagt: Et alsidigt job med stor kontaktflade, hvor du kan være med til at forme rollen og skabe synlige forbedringer i hverdagen.


Dine opgaver

  • Maintenance Excellence & standarder: Implementere standarder, processer og best practice for vedligehold
  • Analyse & KPI: Gennemføre nedbruds- og årsagsanalyser, følge op på KPI’er og drive datadrevet optimering
  • Forebyggende vedligehold: Sikre implementering af forebyggende vedligeholdsplaner, tilstandsbaseret vedligehold og kritikalitetsanalyser på maskiner og udstyr
  • Forbedringskultur: Facilitere forbedringsworkshops samt træne og coache organisationen i grundlæggende vedligeholdsmetoder (TPM)
  • Teknisk projektledelse: Lede og koordinere tekniske aktiviteter på tværs af sikkerhed, kvalitet, produktion og vedligehold – inden for gældende retningslinjer for snitflader mellem vedligehold og projektafdeling
  • Projekt til drift: Sikre effektiv overdragelse fra projekt til drift samt håndtere modifikationer på eksisterende anlæg
  • Compliance & forbedringer: Sikre compliance med sikkerheds- og kvalitetskrav samt bidrage til energiforbedringer


Hvem søger vi?

Du har en teknisk uddannelse (fx maskinmester, maskiningeniør, produktionsteknolog eller tilsvarende) og erfaring med vedligehold, procesoptimering samt produktionsforbedringer. Du arbejder struktureret og trives med at samle organisationen om fælles standarder og forbedringer.

Som person er du resultatorienteret og proaktiv, samarbejder naturligt på tværs og kommunikerer klart på alle niveauer.


Vi forventer, at du:

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har teknisk forståelse for produktionsudstyr og processer (gerne inden for automatik og mekanik)
  • Kan arbejde datadrevet og har kendskab til værktøjer som Microsoft Office og gerne Power BI/SCADA (eller tilsvarende)
  • Har erfaring med koordinering/projektledelse og sikrer fremdrift i dine leverancer
  • Brænder for løbende forbedringer og kan omsætte idéer til praksis


Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med TPM, årsagsanalyse/Root Cause Analysis og/eller andre vedligeholdsmetoder
  • Har erfaring fra procesindustri eller lignende produktionsmiljø


Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af en skøn og uformel arbejdsplads med flad organisation, hvor vi arbejder målrettet og fokuseret – og hvor der også er plads til smil og højt humør. Vedligeholdsafdelingen består af 45 dygtige medarbejdere, og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn fastsættes efter kvalifikationer og jobansvar. Du tilbydes desuden en fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring samt god kantineordning. Arbejdsstedet er i Tønder.


Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at sende en mail til Chef for Vedligehold & Facility, Ronni Holt Møller, på [email protected].


Stillingen søges ved at klikke "Apply" - vi modtager ikke ansøgninger på mail. Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort ansøgning. Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Free. 20 seconds. No password. See every match in this search.

Create a free Caio profile to unlock more results and save your role and location preferences.

Unlock free search
Want help applying to roles like this? Search Caio for free. If the repetitive CV tweaking gets heavy, Daniel can help set up Caio Agent.
Ask about Agent